fredag den 1. november 2019

Danske webbureauer

Danske webbureauer findes der mange af

Der findes helt sikkert et hav af danske webbureauer, der alle står klar til at assistere jer som virksomhed i forbindelse med jagten på nye kunder.

I dag forholder det sig sådan, at der er virksomheder indenfor et væld af brancher, der vælger at anvende internettet i jagten på nye kunder til forretningen, og det er helt bestemt ikke uden grund, at det forholder sig således.

Det at anvende nettet til at markedsføre sig som virksomhed er nemlig noget af det, der rummer en lang række betydelige fordele, som rigtig mange folk sætter stor pris på.

Med online annoncering kan man nemlig måle på væsentligt flere ting, end man vil kunne i mange offline-medier, og det gør, at man relativt hurtigt vil kunne få sig et overblik over, om de penge man bruger på markedsføring på nettet er givet godt ud.

Har du interesse i at få hjælp til at markedsføre jeres virksomhed på nettet, så kan et dansk webbureau hjælpe til med opgaven – og webbureauer i Danmark er der bestemt mange af.

Priserne på et webbureau svinger en del

Der er tit og ofte særdeles varierende priser på danske webbureauer. Nogle virksomheder der arbejder indenfor dette felt tager en timepris for det arbejde, som de laver for firmaer, mens der er andre typer af virksomheder, der i stedet for vælger at gå ud og tage en fast pris pr. opgave, der laver.

Uanset om du godt kunne tænke dig at få hjælp fra et webbureau, der tager en fast pris pr. time, eller du gerne vil finde dig et bureau, der kan give en hjælpende hånd på baggrund af en fast opgave pris, kan du være stensikker på, at der vil være ganske gode muligheder for, at du kan finde dig netop den løsning, du har behov for.

Mineraler, sten og krystaller til unika smykker

Mineraler, sten og krystaller, som bruges til smykker, kan også havde en anden effekt end kun, at være smukt og se godt ud. De kan være med til, at skabe glæde og velbefindende for ejerne af smykkerne. Der er flere og flere, der mener, at krystaller, sten og mineraler har helbredende og lykkebringende virkninger på visse situationer. Helt tilbage til tidernes morgen har mennesket brugt sten, mineraler og krystaller som en talismand og har sågar brugt dem som medicin. Effekten af stenes -krystallernes energi kan opleves som værende dragende og helende eller frastødende og ødelæggende, alt efter hvad for en det er for en sten.

Smykker med sten, mineraler og krystaller kan sagtens gives som gave.

Man skal dog ikke være bange for, at give et smykke væk til andre, der indeholder sten, mineraler eller krystaller. Man kan sagtens give et krystalsmykke eller et stensmykke væk som gave, uden at man behøver at tænke på eller at være bange for, at man giver forkert eller negativ energi væk sammen med smykket. Man skal blot stole på sin egen mavefornemmelse og ikke lade sig påvirke negativt af andres meninger og holdninger. Så vil man kunne finde lige det rigtigt unika smykke, om det så er til en selv eller som en smuk gave til en speciel person.

Find den rette smykkesten til den rette person

Hvordan finder du, så den rette sten, krystal eller mineral til en person eller sågar til dig selv?

Der er flere muligheder og metoder til dette. Enten kan du søge information omkring dette ved at undersøge

Via stjernetegnene – for hvert stjernetegn er, der sten som er tilknyttet til dette
Via krystal, mineral eller sten bøger
Via vejledere – enten smykkekunstner, krystalvejledere eller andre alternative behandlere
Via Bryllupsdagslisten – hvert bryllupsdag har en sten tilknyttet til sig
Via ugedagen – hver ugedag har en sten tilknyttet til den enkelte dag
Via butikker – enten via nettet eller faktiske butikker

Der skal dog også siges, at nogen gange finder man bare det smykke, den sten eller den krystal, man har behov for, blot ved at kikke og se efter det. Det kommer bare til en – man behøver ikke engang, at lede særligt længe. Lige pludseligt er det der bare – også er det bare at gribe det, inden andre får samme ide, for det findes om muligt kun i et eksemplar

krydderifarver

Bedst som jeg gik på Ciff Kids messen, og savnede et nyt interessant brand, så dukkede Bonet et Bonet pludselig op. Et nyt dansk bryllup, som gør sig i delikat blød cashmere, Alpaca og uldstrik. De tilbyder både strikket babytøj, men også fine strikkede og vævede accessories til baby og mor. Skønne sager generelt, og jeg faldt specielt for de strikkede tasker, plaider og puder i lækre kvaliteter, smukke strikmønstre og i afdæmpede farver. Men også de fine toilettasker i velour med grosgrainbånds detaljer og i toilettasker i glimmer var virkelig skønne. Og kombinationen af noget der glimtede og skinnede sammen med den bløde fluffy strik var ret skøn. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at sådan en taske kunne man måske godt selv bruge…selvom man har en voksen datter, som er langt over baby pusle stadiet 🙂
Desuden viste Bonet et Bonet, et fint baby sengesæt i offwhite, puslehynde og en enkel sengerand i en lækker grå blød antracit med cremefarvet tryk. Ved siden af de mere praktiske ting, fandt jeg legebamser og skildpader i strik. Det hele matchede virkelig skønt sammen, forskellige grå nuancer, pudderrosa, beige, creme og brændte krydderifarver.
Desuden var der fine æsker med grosgrain bånd, igen i fine farver, som man bare gerne ville have, ikke blot en gave i, men som også ville være fin at have stående fremme derhjemme. Tine Bonet er kvinden bag mærket og hun har en fortid bag sig som freelance designer indenfor strik.

kombinationen

I efteråret 2016 relancerede Gubi, Louis Weisdorfs, Multi-Lite pendel fra 1972. Lampens design og de mange forskellige muligheder der er i den, gør den unik og ret fantastsik. De to yderskærme kan nemlig bevæge sig op og ned, og giver på den måde lampen flere forskellige mulige udtryk, alt efter hvordan man placerer skærmene. Jeg er selv ret begejsteret for messing udgaven men også med messing/sort kombinationen. Derudover findes lampen i 7 forskellige varianter, i farverne blå, hvis og sort. Relanceringen blev fejret med en event i Gubis butik i Møntergade og Louis Weisdorf selv, var mødt op og fortalte om, da han designede den tilbage i 70érne og de tanker der lå bag. Smuk lampe, som kan styles på mange forskellige måder og passe ind i flere forskellige stilarter. Jeg har selv stylet den sammen med en spanske stol af Børge Mogensen og sat den ind i et rustikt miljø, men den gør sig jo også fantastsik fint i Gubis elegante herskabs miljø.

Copenhagen

Royal Copenhagen har i år inviteret 7 kreative designere til at dekorere et julebord. Jeg synes at listens profiler topper i år, bl.a. fordi det er folk, som man kan se arbejder med farver, stil og æstetik i det daglige. Det er kreative mennesker, der er vandt til at sammensætte og lege med muligheder og ideer. Det afspejler sig i årets juleborde, som alle er ret skarpe stilmæssigt og giver god inspiration til, hvad man selv kan gøre derhjemme. For det er jo også en del af det sjove for beskueren, at få lidt inspiration med hjem til hvordan man kan få julebordet til at shine i år. Jeg har taget et par billeder af mine favoritter fra åbningen i sidste uge. Jeg faldt pladask for Charlotte Eskildsens rosa univers, som er helt fantasisk. Det andet bord som bare var helt fantastsik var Leyla Piedayesh eksotiske julebord som foregner mellemøsten med moderne Europa.

Museum

Der er ingen tvivl om at glas er hot indenfor bolig og interiør lige nu. Og måske glas ligefrem overtager keramikkens første plads? Det vil tiden vise…
Blandt de ypperste glasmestre finder man Iittala, som er kendt for deres smukke, funktionelle glas og pocelænsprodukter til hjemmet. De har været på banen siden 1881, og de flaste kender klassikere som Kaj Francks tema kopper og Kartio glas, Alvar Aaltos tulipanvase eller Origos glade stribede kopper. I dag viste de endnu engang, at deres ting til bordet er ægte klassikere som varer ved og som passer ind på et moderne bord anno 2016. Egentligt, ret fantastisk…
Iittala havde til lejligheden lånt en af salene i Thorvaldsens Museum i København ,som rammen om deres produkter. Smukt dækkede borde stod flot opstillet blandt kæmpemæssige skulpturer. Det så virkelig elegant og indbydende ud som det stod dækket op. Jeg forelskede mig med det samme i de frostede glas, Ultima Thule, designet tilbage i 68 af Tapio Virkkla. Glassene var ret smukke sammen med de andre frostede og rillede glasting. Og de fik et ret moderne loungeagtigt præg sammen med de enkle glatte grå glasting, den mørkeblå dug og med messingbowlen. Men den nye smaragdgrønne farve var godt nok også skøn, og ret frisk til både blåt og gråt og ravfarvet.
Måske den største af Iittalas klassikkere, Alvar Aaltos vase fra 1916, fylder 80 år i år og det fejres med en nye smukke farver i udvalget, nemlig en smaragdgrøn og flot grå. Kig med på billederne nedenfor og lad dig inspirere til at dække et smukt bord derhjemme, til festen eller buffeten.

moderne

Jeg er ret vild med smukke klassike møbler, men også nyt moderne design. Det er måske derfor, at jeg er faldet pladask for møbelvirksomheden &Tradition. Jeg nyder deres klassike og alligevel moderne design, deres valg af træsorter og materialer, deres høje håndværksmæssige standard. De samarbejder med virkelig dygtige designere, både nye som gamle og listen er lang over innovative anerkendte designere. Et af deres samarbejder, som jeg er ret begejstet for, er deres samarbejde med Tobias Jacobsen, som varetager Arne Jacobsens design. Han er udover selv at være designer, også barnebarn af en af Danmarks dygtigste designere Arne Jacobsen. Sammen med &Tradition har han fået sat flere af Arne Jacobsens gamle klassikere i produktion igen. Det betyder at man i dag kan købe den smukke ikoniske Mayor sofa, som i sin tid blev designet til borgmesterkontoret på Søllerød Rådhus. Og man kan også erhverve sig Bellevue lampen, som man fra denne sæson kan købe i messing. Af de nye designere, bliver jeg nødt til at fremhæve Fly serien, designet af Space Copenhagen. Den er nok det smukkeste bud på en ny klassiker, som jeg har set længe.

Schram

HUMDAKIN er et nyt interessant mærke, som jeg faldt over på Ciff Kids messen. Grønne blade, små kaktusser og naturstræ og siv dannede rammen om deres luksuriøse produkter. Det så bare indbydende ud. Firmaet er spritnyt og lige startet op af Camilla Schram. HUMDAKIN tilbyder milde rengørningsmidler og sæber i lækre luksuriøse indpakninger og emballage. Produkterne passer perfekt ind i en moderne husholdning, hvor æstetik og velvære går hånd i hånd. Produkterne er udviklet uden parabener, uden farvestoffer og uden hormonforstyrrende stoffer. De er mildt koncerveret og der bruges kun olier af høj kvalitet i produkterne, så de passer ind til både voksne og børn. Camilla Schram har specielt tænkt på børnene, da hun udviklede produkterne, og hun har arbejdet på at udvikle nogle produkter, som er skånsomme og som passer til rengøring af børne -og baby legetøj. Desuden har HUMDAKIN en skøn serie af viskestykker og karklude i en perlerække af lækre farver. Det ligner hjemmestrik (på den cool og fine måde!) og er strikket i 100% økologisk bomuld. Generelt smukke delikate produkter, som passer super flot ind i et moderne hjem.

baby

Ciff Kids viste i sidste uge tøj, småmøbler og accessories til alle de små til næste sommer 2017. Liewood, er et af mine must see brands, fordi jeg elsker deres delikate bløde organic accessories til børn. Jeg elsker deres smukke plaider, puder, sengetøj, håndklæder og baby tilbehør. En af grundene til min begejstring, er at man kan indrette børneværelset i smukke delikate farver og mønstre, som passer sammen og ikke larmer. Her finder man ingen pangfarver, for alt er afstemt og roligt. Smukke sarte farver og mønstre, bitte små prikker og bløde striber. Jeg blev ret vild med deres mega store hyggepuder, deres stofkurve og deres søde spilleuroer. Sengetøjet var i super lækre farver og kvaliteter og det var ret lækkert, hvordan de sammensatte de forskellige farver og mønstre. Alt i Liewoods sarte delikate douche palette tilsat lidt gråt og sort. Sammen med alle de bløde ting havde de et virkelig sødt stel i stentøj, som var nyt. Det matchede perfekt ind i Liewoods univers og var smukt og lækkert.

kunst

I sommerferien gik turen et smut til Ordrupgaard. Smukt sted, både den gamle bygning og tilbygningen af Zaha Hadid er fascinerende. Nyt møder gammelt på en rigtig fin arkitektonisk måde, som gør stedet helt specielt og skaber en smuk blanding af stilarter og tid. I den nye tilbygning kunne man finde udstillingen “Hjemme hos Hammerhøi” med malerier af Wilhelm Hammershøi (1864-1916). Udstillingen viste smukke malerier af rummene og interiøret fra hans hjem, hvor lys og skygge danner stemningsfulde poetiske billeder. På nogle af malerierne vises hans kone Ida, ofte med ryggen til. Stilen er underspillet og meget stemningsfuld. Virkelig en fantastisk kunstner som udover at være en fantastisk maler også kan inspirere, selv i dag. Igen kan man sige at gammelt og nyt mødes, hvis man kigger på den super dygtige fotograf Trine Søndergaards fotografier. Jeg synes man kan man se paralleller til Wilhelm Hammershøis malerier, på en virkelig fin og elegant måde. Jeg er vild med begge kunstnere, for der er noget dragende og meget poetisk over deres værker, hvor tiden ligesom står stille. Der er ingen tvivl om, at begge kunstnere inspirerer andre kreative, både indenfor kunst, men også indenfor interiør og møbelbranchen.

kreative kvinder

I sidste uge fik jeg muligheden for at møde designduoen bag ARTTILES Trine Galschiøt og Anette Nørmark. De inviterede indenfor i deres butik og værksted i Oehlenschlægergade i København. Det var virkelig en inspirerende oplevelse, først at se deres butik, hvor de har lavet forskellige møbelarrangementer, der viser hvordan fliserne kan bruges. Og bagefter at se deres værksted, hvor udviklingen af farver og mønstre og efterfølgende brænding af fliserne foregår. For sådan en som mig, der selv er uddannet designer, og elsker at besøge kreative kvinder og høre om deres design, var det rent guf. Jeg er vild med den kreative oase, som de sammen har opbygget. Jeg blev også ret begejstret for de to kvinders kompetente indgang og holdning til design, og det er tydeligt at de går rigtig godt i spænd designmæssigt. Fliserne er håndlavede og de er også lavet i Danmark, faktisk lige nede i værkstedet på Vesterbro. Jeg kan godt lide tanken om at fliserne er lavet i hånden og lavet i Danmark, for alt for lidt bliver efterhånden produceret i DK og alt for for få ting i hånden. De leverer nye gennemtænkte produkter, som der er en masse kombinationsmuligheder i. Hos ARTTILES har man muligheden for at få hjælp til at customize og lave personlige flisesammensætninger. Men inden længe bliver der også mulighed at man selv hjemme i stuen, kan afprøve og sammensætte fliserne inde på deres website. Ønsker man at få sit eget fotografi, sit eget billede eller sin egen farve på fliserne, kan det også lade sig gøre, hos ARTTILES er der muligheder og få begrænsninger.

Holbergsgade i København

By Lassen inviterede også indenfor i Holbergsgade i København i dag, under 3 days of design. Og netop i dag lancerer de deres smukke Frame i røget eg, og det er lige fra de små bokse med låg til de store skabe og kabinetter. Super fint og indbydende, at få den røgede eg ind, som kontrast til alt det hvide i den nordiske indretning. Den mørke træsort fungerer rigtig smukt sammen med alle deres andre klassiske produkter og passer godt ind i By Lassens DNA. Den går rigtig godt med alt interiøret og med Saxe stolene, taburetterne, den trætte mand og Mingle sofaen, som også alle er gennemførte og smukt forarbejdede møbler. Som en ekstra event havde By Lassen inviteret en erfaren svejser ind for at vise, hvordan en kubus 8 bliver lavet. Det var rigtig interessant at opleve og en fryd for øjet at se, hvordan der med dygtige hænder blev svejset og samtidig fortalt om processen.

Fredercia

3 Days of design blev for alvor skudt i gang, da Thomas Graversen og teamet bag Fredercia Furniture åbnede dørene til showromet og butikken i Frederiksborggade i København. Den nye møbelserie Pato blev lanceret og sammen med flere af Fredercias kendte klassikere. Til lejligheden havde Uffe Buchard stylet møblerne sammen med sit Darling Creative Studio Team og lavet hele showroomet om til en konceptuel udstilling, som han kaldte The double F Hotel. Jeg blev ret begejstret for møblerne, stilen og udtrykket, super delikat og i farver som jeg også så på Milano messen i april. I det hele taget nye farvesammensætninger på møbler og vægge, som også gik igen i kulørte malerier på væggene. Helt klart møbler i nye farver, som man får lyst til at have derhjemme, og som gør noget nyt og godt for en. Grøn, blå, petrol, varm gul, sennep, cognac læder, bourgogne, blomme, powder rose og brun. I mine øjne viste Fredericia Furniture at de virkelig fingeren på pulsen og at de er helt fremme i første designrække. Se mere på deres website eller i butikken i Frederiksborggade ved Nørreport.

København

I dag var jeg på besøg hos Toril Bækmark i hendes studio i København. Jeg har fulgt Toril Bækmark gennem flere år og er meget begejstret for hendes kunstneriske evner. I efteråret havde jeg desuden også fornøjelsen af, at style nogle af hendes smukke illustrationer. De gange jeg har været forbi hendes studio, har det altid været meget inspirerende at besøge hendes kreative oase. Og det er altid super interessant at se, hvad hun arbejder med. Det er på Studiet på Østerbro, hun tegner, maler og arbejder med ideerne til alle sine illustrationer. Lige nu er hun i gang med at lave den håndtegnede årskalender til 2017. Jeg var ret spændt på at se, hvordan de nye akvareller så ud, og jeg blev på ingen måde skuffet. Akvarelfarverne har lige fået en tand ekstra og penselstrøgene bevæger sig med en super fin lethed hen over det tykke lækre papir. Jeg genkendte med det samme Toril Bækmarks smukke levende streg, som hun har formået at udvikle og forny endnu engang. Det er helt sikkert, at kalenderen er unik i sit udtryk og selvom det blot er en årskalender, så får man 12 smukke kunstværker med hjem til væggen. Udover årskalenderen laver Toril Bækmark også illustrationer til modemagasiner, særtryk og plakater.

Mobile

Da jeg besøgte Salone Del Mobile i Milano i sidste uge, stødte jeg på det her skønne brand, Verreum, som holder til i Prag. Det er et brand, hvor det er tydeligt, at der er fokus på det gode håndværk indenfor glaskunst og de er på ingen måde bange for farver og bling. Verrum samarbejder med nogle interessante designere og det kan ses i den høje kvalitet. Det er gennemtænkte og smukt designede glasprodukter hvor man kan se at der er kælet for detaljerne. Jeg har tidligere set nogle af Verrums smukke lågkrukker hos Normann Copenhagen på Østerbro, så det var lidt sjovt at se nogle flere af deres andre produkter i Milano. Nogle af glastingene er måske lidt for ekstravagante til min smag, men som altid kommer det jo an på hvordan man styler det. Men derfor har jeg valgt nogle af mine favoritter ud, som jeg er faldet for. Verrum samarbejder som sagt med nogle dygtige cool designere, som fx. Rony Pesl, Michael Anastiassiades, Lucca Nichetto og Sasha Walckhoff som har designet de glasting som jeg har valgt ud.

mandag den 1. juli 2019

Vil du babbe mine filetter?

Hold øje med kagerne i ovnen. Lav en cupcake-dej mere. Vasker du lige denne her af? Vi mangler postkort herovre. Marie, der er en pige der spørger, om du vil skrive en hilsen. Er der nogen, der lige tørrer bordet af? Er du også ved at være virkelig sulten? Hvor længe er det siden, vi har spist? Annemette og Ditte, I skal på scenen, og det er lige nu.

Jeg har i weekenden været en tur på messe. Messen hedder Kreative Dage og foregår i Frederecia. Jeg var afsted sidste år også, og det blev på mange måder startskudet for mit retningsskift indenfor kreativ, digital beskæftigelse. Det var nemlig her, jeg først besluttede at lave video fra et event. Filmen jeg lavede i 2014(kan findes her), som hovedsagligt fokuserede på Annemette Voss’ stand, har messen brugt på deres hjemmeside det sidste år, og i år hyrede de mig til at lave en stemningsfilm, der dækkede hele messen. Det var selvfølgelig super fedt, og jeg glæder mig til at få den klippet sammen.

Udover at jeg i år var ansat af messen, var jeg igen i år med Annemette Voss. Sidste år var der kun Annemette og jeg på standen, og hold nu fast, hvor løb vi stærkt. Vi kunne knap følge med. Vi var derfor fem afsted i år, hvilket lettede presset en anelse. Vi havde allieret os med en af dette års bagedyst-deltagere, Ditte Julie Jensen samt Annemettes mor Ingelise og praktikant, Pernille. Trods den gevaldige opgradering i antallet af mandskab på standen, måtte vi igen i år løbe rigtig rigtig stærkt. Det har været en tough weekend, men ikke desto mindre VILDT sjovt! Jeg tror helt ærligt, jeg kunne være faldet i søvn stående, da jeg kom tilbage til Vejle i går aftes.

Det hele har været rigtig vellykket. Selve messen gik fantastisk, og vi havde denne gang lejet en lejlighed i Fredericia, hvor vi boede Annemette, Ditte, Pernille og jeg. Vi klinger godt alle fire, så vi har hygget os SÅ meget. Jeg kom torsdag aften, og det var første gang, jeg mødte Ditte og Pernille. Under 24 timer efter medvirkede Ditte og Annemette i mit 10.000 subscribers livestream på min youtube-kanal – hvilket, jeg synes, var ret friskt, især af Ditte, jeg kun lige havde mødt. Det gik så godt, og hvis I skulle have lyst til at se de pæne kage-tøser på slap line, foregår det lige her.

Tak til alle, der kom og sagde hej denne weekend! Det er altid en kæmpe fornøjelse at møde jer, og jeg sætter stor pris på, I har lyst til at følge mit arbejde både her og på Youtube.

https://list.ly/list/3Qb4-fotografi

Nu er tiden inde til den skal ind i min mund

Mit bøjlehelvede er ovre, og jeg er lykkelig. Jeg har glædet mig uendelig meget. Hvor slemt kan det være at have bøjle, spørger uvidende mennesker, der ikke selv har haft metal i hele munden? I frygt for at lyde som en forkælet møgunge, bliver jeg simpelthen nødt til at sige, at det er en daily struggle – and the struggle is real. Og ja, jeg ved udemærket godt, at der sker tusinde andre mere forfærdelige ting rundt omkring, men hvis jeg må have lov, bare for en stund, ikke at kigge spor længere end udover min egen lille næsetip, var det frygteligt at have bøjle på.

Ganske kort om mit bøjleforløb. Jeg startede for et år siden, hvor jeg fik nogle plastikskinner kaldet Invisalign. Dem skullle jeg gå med i et halvt år, og det gik rigtig fint. Da det halve år var gået, spurgte de mig, om jeg var tilfreds. Det var jeg næsten. Jeg spurgte, hvad der skulle til for at rette overmunden en anelse mere. Til det svarede de, at jeg kunne få togskinner i overmunden, og at det let kunne klares på 6-12 uger. 6-12 uger tænkte jeg – det var jo ingenting. Så jeg sagde pænt ja tak og lod dem fylde min mund med metal. Da jeg seks uger senere kom til tjek, sagde de, at jeg nu også skulle have på i undermunden, og de kunne ikke længere give mig en tidshorisont – det ville de vente med at give mig, til jeg kom tilbage i slutningen af august. På daværende tidspunkt havde jeg ellers regnet ud, jeg ville være færdig senest midt i juli. Kæmpe nedtur. Efter de satte togskinner på i undermunden drillede det i flere måneder. Min mund var konstant revet op, og det ene sår afløste det andet. De sidste par måneder er dog gået lidt bedre, og jeg var begyndt at kunne se en ende på det.

Men for real. Togskinner er et helvede, især når man er 18 år gammel. Men hvad er det egentlig, der er så slemt, spørger de stadig uvidende? Jo, nu skal I høre;

Metallet flænser din mund. Ja, man kan ligeså godt forberede sig på, at togskinner pløjer hele munden op. Det gør skide ondt, og i mit tilfælde stoppede det altså ikke lige efter en uge. Derudover får du bare virkelig ømme tænder.
Halvdelen af din frokost(eller andre måltider) har det med at sætte sig i bøjlen – og der er simpelthen kun få ting i verden, der er mere ulækkert, end når nogen har mad siddende i tænderne. Ad. Nej, jeg gemmer ikke resten af min sandwich i tænderne, fordi jeg risikerer at blive sulten senere, thanks for asking, men pisse god joke ellers… No.
Du render til tandlæge hele tiden. Stikker der metaltråd ind i kinden på dig? Er tråden gået op? Er du løbet tør for elastikker? Uanset hvad det måtte være, er eneste mulighed at tage et smut forbi tandlægen. Du kan tro, man kan nå at blive gode venner.
Du føler dig lidt som en 12-årig. Det er selvfølgelig ikke så slemt, hvis man er 12… Men er man 18 år gammel, som jeg selv, er det ikke top nice. Dette har faktisk været det værste, hvis du spørger mig. Jeg var for nogle uger siden i byen på Sunday i København, og aldrig har jeg følt mig så flov. Vi stod på denne her lækre lækre bar, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, at jeg havde bøjle på, og folk måtte tro, jeg var minimum fem år for ung til at være der. Jeg er normalt ikke den generte type, spørg hvem som helst der kender mig, men aldrig har jeg følt mig så malplaceret, og aldrig har jeg oplevet, at jeg nærmest ikke turde åbne munden.

Alle disse ting er årssager til, at jeg har glædet mig helt ufatteligt, til jeg var færdig. Hvor mange af jer har haft bøjle på? I er meget velkomne til at dele tips og erfaringer i kommentarfeltet til alle dem, der måske står og skal til at igang med forløbet. Desuden får min bror sin bøjle af om 14 dage, så hvis det har interesse, overvejer vi at lave et Braceface Tag på min YouTube-kanal. Er I interesserede i det?

Jeg har været sammen med en labrador i en elevator

Jeg har oplevet en mere eller mindre markant forandring på det sidste, i det både min youtube-kanal og min instagram for få uger siden har ramt 10.000 – tillad mig at udråbe et kæmpe TAK i denne forbindelse – en forandring i de tilbud jeg får fra firmaer og sponsorere. Jeg har på fornemmelsen, at mange firmaer sorterer instagrammere og youtubere fra, der har under 10.000 abonnenter/følgere, og i det barrieren brydes, befinder du dig pludselig i søgelyset hos en masse firmaer, der vil sende dig det ene, det andet og det tredje. Jeg modtog førhen jævnligt tilbud fra firmaer, der var interesserede i, at jeg gjorde reklame for deres produkter, men det drejede sig måske om et par gange om måneden. I de 14 dage der gik, efter jeg rundede de 10.000 har jeg fået syv-otte sponsortilbud. Jeg har sagt nej til de fem.

Noget helt andet, når det kommer til sponsoraftaler, er nemlig, at man efter min mening skal være ekstremt påpasselig med, hvad man siger ja til. Jeg er i høj grad interesseret i at reklamere for produkter der har relevans for det, jeg laver, og som samtidig kan gavne mine følgere. Af samme årssag siger jeg pænt nej tak til mange hudpleje/makeup produkter, da det ingen sammenhæng har, med det jeg laver. Derudover kunne jeg aldrig finde på at reklamere for noget, jeg ikke selv syntes var godt. Jeg indrømmer dog, at det af og til kan være svært at sige nej til et tilbud, hvis du egentlig godt selv kunne tænke dig produktet, og hvis du måske endda får penge for det. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at man oftest ikke kun får produktet, men også får en sum penge for at gøre reklame, da det jo er ganske almindelig reklame, ligesom hvis et firma betalte for at have en reklame for deres produkt i biografen eller på et busstoppested.

Så du står jævnligt i en situation, hvor du kan se pengene for dig, men bliver nødt til at takke nej, da det ville slide på din troværdig, hvis du lavede reklame for noget, der ikke gav mening i forhold til de ting, du laver. Man bliver selvfølgelig aldrig nødt til at sige nej, men jeg går personligt rigtig meget op i hvad og hvor meget, jeg gør reklame for og sørger generelt for at holde graden af sponsorede posts på for eksempel instagram nede.

En dag går jeg i seng med en Panda

Det er så evig vigtigt, at vi husker at komplimentere og anerkende hinanden. Ikke for ingenting. Vi skal ikke finde på noget godt at sige, men derimod huske at sige det, når vi helt naturligt tænker det. Vi skal blive bedre til at sige pæne ting, og det drejer sig ikke kun om at skrive “smuk”, når nogen opdaterer deres profilbillede på Facebook.

Jeg er opdraget til at holde mund, hvis ikke jeg har noget pænt at sige, men det er langt ligeså vigtigt, hvis ikke endnu vigtigere, at sige, når man tænker noget positivt. Jeg ved med mig selv, hvor glad jeg bliver, helt ind i maven, hver gang nogen giver mig et kompliment. Jeg stræber derfor efter virkelig at sige til folk, hvis jeg tænker noget godt om dem. Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er en fremmed på gaden eller din bedste ven. Jeg har selv stoppet folk på gaden eller sagt til en ekspedient, hvis jeg bare syntes, deres hår var vildt lækkert, ellers hvis jeg var vild med deres stil. Og ja, i starten kan det godt føles mærkeligt, men det er helt tydeligt, hvordan folk lyser op, når de får et kompliment, også, og måske især, hvis det kommer fra en fremmed.

Jeg tror på, at vi alle sammen ville være gladere, hvis vi i højere grad anerkendte hinanden. Man ville få en større lyst til at gøre noget ud af sig selv, sin skole eller sit arbejde, hvis man vidste, nogen bemærkede og anerkendte det. Helt egoistisk betragtet, bliver man altså også gladere af at gøre andre glade. Så tillad mig at slå et slag for komplimenterne og den positive tone. Lad os minde hinanden om, at vi er smukke og dejlige og i fællesskab skabe en rarere atmosfære. Der i denne her sammenhæng ikke særlig langt fra tanke til handling, så gør noget ved det! Vi skal derudover måske også blive bedre til at modtage komplimenter og tro på dem, når vi hører dem. Men det tror jeg faktisk kommer helt af sig selv, hvis blot vi vænner os til at sige det, når vi tænker noget positivt.

Min læge sagde jeg er halv ged

Siden i torsdags har jeg haft den fedeste følelse i kroppen. Jeg har officielt registreret mig som virksomhed. Jeg har det sidste halve år, udover mit job i Legoland, arbejdet som selvstændig film-maker for diverse firmaer. Heriblandt OBH Nordica, Miele, Stub by Stub, Annemette Voss og Kreative Dage. Der er nogle beløbsgrænser og regler for, hvor meget du må tjene, før du har pligt til at oprette dig som firma og blive momsregistreret. Det kan jeg med nød og næppe holde mig under i år, men fortsætter udviklingen, som den har gjort de sidste seks måneder, kommer jeg ikke til at kunne det næste år. Jeg tænkte derfor, at det var på tide at gøre det helt officielt.

Jeg tog den anden dag en snak med min skole om mit film-arbejde, og de var meget begejstrede. Nu er jeg jo også heldig at gå på en handelsskole, hvor de generelt lægger meget op til, og forsøger at gøre os klar til, at vi skal starte vores eget. De er derfor meget opbakkende omkring at starte så tidligt som muligt, og var rigtig søde til at gøre opmærksom på, at de naturligvis ville hjælpe mig, alt hvad de kunne. Lige overfor vores skole ligger noget kaldet Idea House. Udover at lægge lokaler til skolens mediefagsundervisning, er det også samlingspunkt for 40 selvstændige virksomheder, drevet af unge mennesker. Ruben, som står for meget af elevkontakten på Campus, sagde derfor, at jeg da bare skulle tilknyttes Idea House. Det betyder, at jeg nu har mulighed for at tage derned og arbejde, anytime I want, og at jeg har mulighed for at låne af alt deres udstyr – og de går bestemt ikke ned på udstyr. Idea House er også udstyret med lydtætte rum til optagelse af speaks, greenscreen faciliteter og studier til filmoptagelse. Derudover betyder det, at jeg har muligheden for at komme i et miljø med andre unge, der har startet deres eget, og dermed har nogle at spørge, hvis der opstår udfordringer i opstarten eller hvad ved jeg. Jeg er meget begejstret!

Status lige nu. Min næste planlagte opgave er en serie film for Bo Bedre, der gennemsnitligt har 400.000 læsere om måneden både i deres blad og på deres hjemmeside(!!), i samarbejde med Odense Marcipan og Annemette Voss. Det sidste år har været for vildt, og jeg har fået så mange nye, fede muligheder, opgaver og oplevelser. Rent fagligt tror jeg også, det gavner mig super meget. Alt det, vi lærer om markedsføring og drift af virksomheder i afsætning, virksomhedsøkonomi osv, er noget, jeg nu får lov at prøve i praksis. Janteloven ud af vinduet, er jeg helt vildt stolt og glad. Jeg er SÅ spændt på at se, hvad den næste tid bringer. Jeg håber, I har lyst til at følge mit lille iværksætter eventyr.

Er jeg den eneste med slim i bagenden?

Det er uden tvivl emner, alle har en holdning til, og emner, hvor man af og til skal passe på, hvad man siger. Det har jeg ikke lige umiddelbart tænkt mig, men lad mig starte med at sige, at dette blot er min holdning og mine erfaringer, jeg forsøger på ingen måde at sætte et facit.

Jeg synes faktisk, det er iorden, der er kropsidealer. Jeg synes naturligvis, at det er negativt, at selv samme kropsidealer kan drage især unge piger til spiseforstyrrelser eller et generelt usundt forhold til mad. Jeg synes, det er positivt, at vi har et ideal at se op til, noget vi kan stræbe efter, så længe den stræben ikke tager overhånd. Jeg synes, det er forkert at lære børn og unge mennesker, at det er ligeså godt at veje 50 kilo for meget, som det er at være slank. For det er i langt de fleste tilfælde væsentlig sundere for din krop og dit helbred at være slank. Hvis der ikke fandtes kropsidealer, ville vi formentlig føle et mindre pres, men hvis vi i højere grad var ligeglade, er jeg bange for, at mange flere ville overspise og ende med at blive syge.

Jeg er stor tilhænger af, at man skal være tilfreds med den krop, man har. Dette er bare ikke ensbetydende med, at jo mere der er af en, jo mere er der at elske. For mig handler det om, at være glad for de ting, man ikke selv kan ændre på. Det handler ikke om at acceptere, hvis man selv er skyld i at være blevet tyk. For mig virker det som en undskyldning, for ikke at behøve at gøre noget ved det.

Desuden synes jeg helt overfladisk set, at det er pænere at være slank. Jeg taler ikke om at være model-tynd eller helt udmagret, på ingen måde. Det er heller ikke fordi, man ikke kan være smuk, selvom man er overvægtig, det kan man da sagtens, men de ville formentlig ikke blive grimmere af at komme af med deres overvægt. Det handler selvfølgelig aller mest om fysisk sundhed, udseendet følger bare ofte med i denne sammenhæng. Det handler ikke om, om man har et par kilo ekstra siddende, men om man generelt lever sundt. Jeg tror også, at det er lettere at være tilfreds med sin krop, hvis man lever sundt, spiser ordentligt og dyrker sport.

Nu kan det let være kommet til at lyde som om, jeg selv opfylder alt det her, men det er desværre ønsketænkning. Jeg er ikke tilfreds med min krop og kan ikke huske nogensinde rigtig at have været det. Jeg burde leve et sundere liv. Hvis jeg gjorde det, tror jeg også i langt højere grad, jeg ville være tilfreds med mig selv og min krop. Jeg ved godt, det er sindssygt svært! Jeg har været on/off på kur siden jeg var 10-12 år gammel. Jeg er slem til at finde på undskyldninger for, hvorfor det ikke bliver lige nu, jeg får lagt mine vaner om og får taget mig sammen. Lige pt er undskyldningen, at jeg har for meget andet i hovedet – som skole, arbejde, film, virksomhed og veninder – til at kunne overskue det, men jeg skal helt sikkert snart tage mig sammen…

At slikke er sku hårdt ved kæberne

Men det er jeg jo alligevel ikke rigtig. For jeg følger da spændt med, når Marie Jedig, Sillewho, Amalie Wessel eller en helt fjerde teaser for en ny tilføjelse, de har gjort sig til deres i forvejen lækre garderobe. Det slog mig pludselig, hvor lidt “tankevækkende” indhold der er på mange af de danske blogs, og hvor tung en overvægt der er af modeblogs. Der er selvfølgelig også blogs med masser af fornuftigt indhold, og jeg følger nogle vildt dygtige modebloggere, så det er bestemt ikke for at underkende denne genre. Det er ikke for at sige, at modeblogs ikke har indhold, for det har de da i høj grad – det er bare ikke den slags indhold, jeg i denne sammenhæng tænker på. Der er i mine øjne alt for langt mellem blogs med spændende og relevant indhold, der giver stof til eftertanke. Når jeg foreksempel kigger ned af en af de utallige facebook sider for blog-deling, er det overskrifter som “Min julegave fra mig til mig. De smukkeste støvler, du nogensinde kommer til at se!”, “Outfit på bloggen i dag: min nye deep v t-shirt og mine nye Michael Kors taske in action<3” og “Nytårs kjoler på bloggen.” der møder mig. Jeg siger ikke, at disse ikke er gode indlæg, og det er bestemt ikke min hensigt at hænge nogen ud, men der er ingen af de overskrifter, der får mig til at tro, at det er et dybt og velskrevet(selvom det sagtens kan være det) indlæg med anledning til eftertanke. Det er sikkert en super lækker taske og nogle super fede foreslag til nytårskjoler, men jeg antager, at det at læse de indlæg, ikke skubber til mig som menneske, eller får mig til at overveje og spekulere over ting.

Da jeg kiggede ned ad siden med de mange modeorienterede blogindlæg, faldt jeg dog over en overskrift, der lød således “Når ens far har en favorit iblandt sine børn.”. Jeg læste indlægget omhandlende en pige, hvis lillesøster altid havde været farens ynglings. Det var ikke noget, der blev lagt skjul på, og det var noget, hendes far snakkede åbent om. Hun fortæller om, hvordan det var for hende, og hvilken påvirkning det har haft på hende. Dét var da noget, der satte tanker igang. Og de er der, de meningsfyldte indlæg, det er de da – der er bare efterhånden langt imellem dem. Der findes desuden mange fede foto-, rejse- og livstilsblogs, men på sider som for eksempel Facebook, drukner de i ligegyldigheder.

Jeg stræber efter oftest at lægge indlæg ud, der sætter nogle tanker igang, og som får en til at tænke over nogle ting en ekstra gang, indlæg der skubber lidt til folk, eller provokerer ved at dele nogle rimelig klare holdninger, som det måske ikke er alle, der er enige i. Jeg skriver dog stadig om min uddannelse, min virksomhed og også lidt om det at være ung. Det hænder også, at der bliver vist et outfit eller en ny taske, men jeg forsøger at gøre det i et omfang, hvor det ikke er det, der præger min blog, men blot er et ekstra indlæg mellem de andre, forhåbentlig, interessante indlæg.

Bab mine kasser

usindvis af mennesker. Musikken spiller. Alle smiler. Vi danser. Vi griner. Solen skinner ned på os. Musik. Smil. Dans. Latter. Solskin. Det er her, jeg stopper op. Jeg trækker vejret dybt og tager det hele ind. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så helt igennem lykkelig. Lige dér har jeg kun ét ønske; at dette øjeblik vil vare evigt.

Det kan jeg lynhurtigt afsløre, at det ikke gjorde. Men i det jeg sidder og skriver denne tekst, kan jeg mærke følelsen igen, huske stemningen helt tydeligt. Oplevelsen var på Roskilde Festival 2015 til koncert med Florence and the Machine. Ingen ved helt præcist, hvad lykke er, men jeg er helt sikker på, at jeg var lykkelig den dag. Ægte lykkelig. Det er den absolut bedste koncertoplevelse, jeg har haft i mit liv – selvom jeg har været til rigtig mange gode.

Det var en varm eftermiddag på festivallen, og min veninde, Asta, og jeg besluttede at trodse hedebølgen og drage mod orange scene. Vi synes begge to at have hørt nogle radiohits med bandet og tog derfor hen for at høre dem. Jeg kom helt uden forventninger, og det var måske det, der var med til at gøre det til den oplevelse, det var. Vi kom ikke mere end et kvarter før koncerten, men kom på ganske mirakuløst vis i Pitten. Til de, der ikke har været på Roskilde og ikke ved, hvad pitten er, forklarer jeg det lige kort. Der er to pits, eller områder, foran den største scene på Roskilde. De er adskilt med hegn, og der bliver kun lukket et begrænset antal mennesker ind, for at undgå, at de forreste bliver mast på grund af den somme tider massive skubben bagfra. Normalt skal man stå i kø ret længe for at komme i pitten, men grundet den slemme varme på dette års festival, var mange blevet i skyggen, og vi kom derfor ind. Dette gjorde, at vi stod forholdsvis tæt på scenen.

Da Florenze, forsangeren, først gik på scenen, lagde hun meget ydmygt ud med at takke, fordi hun havde fået lov at spille. Hun var iført flagrende hvidt tøj og bare tæer. Hun havde ikke synget mere end et par sange, før hun løb ud blandt publikum og sang en sang dér, før hun vendte tilbage til scenen. Hun var så nærværende. Musikken var fantastisk, og det er ikke første gang, jeg oplever at komme til en koncert og finde ud af, jeg kender mange flere numre, end jeg havde regnet med. Dette var også tilfældet denne dag. Hun gjorde det ekseptionelt godt, og da hun havde spillet et stykke tid og alle folk var varme og glade, holdt hun en pause for at dele et par ord med os. Hun snakkede om at værdsætte livet og værdsætte hinanden. Om at huske at være glad og få det bedste ud af hver dag. Jeg ved ikke om det var varmen, hende, musikken, crowden eller festivallen i sin helhed, der gjorde det, men det føltes næsten magisk. Hun sluttede sin tale af med at bede os kigge hinanden i øjnene og omfavne hinanden. Det gjorde vi. Det var et øjeblik, jeg vildt gerne ville have haft på film, men som jeg er utrolig glad for, jeg bare lod mig selv opleve, uden at have travlt med at filme det. Asta og jeg var begge tæt på tårer, som vi stod dér i solskinnet og omfavnede hinanden foran orange scene.

Musikken startede igen, og alle dansede atter videre. Det var her, jeg stoppede op. Jeg træk vejret dybt og tog det hele ind. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde følt mig så helt igennem lykkelig. Lige dér havde jeg kun ét ønske; at dette øjeblik ville vare evigt.

Jeg kan ikke mere - foto jomo

Det lykkedes mig desværre ikke at blive en del af den såkaldte “Balmain Army”, da H&M x Balmain samarbejdet i går blev released. Jeg havde ellers haft øje på et item fra kollektionen, jeg gerne ville have haft fingrene i. De sidste 24 timer har net-aviserne glødet med artikler om unge piger og drenge, der har campet foran de udvalgte H&M forretninger, der forhandlede kollektionen. Jeg åd dem rådt, altså ikke camperne, men artiklerne. I min læsning faldt jeg over en artikel, jeg troede handlede om køen til H&M x Balmain, men som viste sig at omhandle køen til H&M x Isabel Marant.

Journalisten havde snakket med flere i køen. De vidste selvfølgelig alle sammen præcis, hvad de gik efter, når dørene blev slået op. Og hvad så, tænker I? Hvad er forskellen på det blot to år gamle designsamarbejde og det, der blev released i går. Jo, ser I, den markante forskel er, at de forreste i køen til H&M x Isabel Marant i 2013 havde stået der siden klokken fem om morgenen. Det er næppe gået nogens næse forbi, da det lettere chokerende fact er blevet delt flittigt på nettet de seneste dage, at de forreste i køen i går havde stået i kø i tre dage. TRE DAGE. Er jeg den eneste, der synes, det er helt sindssygt. Alligevel ikke sagt, at jeg ikke helt forstår dem, for hvis jeg nu for eksempel var igang med mit sabbatår og ikke gik i skole, ville jeg ikke udelukke, at jeg kunne have fundet på det samme. Men vildt er det uden tvivl.

Der er gået hype i den, og det synes jeg er lidt synd. Måske lidt fordi jeg stadig ærgrer mig over ikke at have fået fingrene i noget fra den hypede kollektion… But still. Desuden er resell, altså at få fat i et hypet produkt og sælge det videre til en højere pris, blevet irriterende populært. Det er naturligvis helt op til dem selv, hvad de gør med det tøj eller de sko, de køber, men hvor er det et eller andet sted ærgerligt. Den silke jakke, jeg havde håbet at få fat i fra kollektionen, kostede 699, nu bliver den solgt videre til minimum 1500. Det var ikke lige det, mit budget var til. Jeg er helt vild med H&Ms designsamarbejder, men jeg tror ikke, jeg de næste mange år får mulighed for at købe noget derfra. Jeg har ikke tid til at campe på gaden, eller råd til at betale vilde overpriser efterfølgende, og hvis kø-tiden er gået fra fire timer til tre døgn på to år, hvor skal det så ikke ende. Jeg håber, at det er en fase, Danmark er i lige nu, og at det at campe for tøj eller sko er en trend, der stille og roligt går over igen.

Artikel Universet

fredag den 1. november 2019