… den pris må gå til mig. Uden tvivl. 😂😂 For hvis der er en ting jeg ikke har nailet endnu – så er det at være kontinuerlig med min blog, og få lagt indlæg regelmæssigt op. Og hvis der er noget jeg har lært om hvordan man er en god blogger, så er kontinuitet klart en af nøglerne til succes. Det er ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om. Jeg får det bare ikke gjort – og jeg ved egentlig ikke hvorfor.
Jeg blev eksempelvis for et par weekender siden helt inspireret af et nyt et emne jeg havde lyst til at dykke ned i. Noget som ville egne sig fint til bloggen også, og et emne jeg gerne ville nørde. Jeg var fuld af gå på mod, og tænkte det ene indlæg efter det andet. Talte vildt og passioneret med Thomas om det, og synes at wauw – det her er et spændende emne…. Men så blev det aften, og det sidste skud energi gik med at få min datter i bad, og diskutere med hende om at ja, hun skal også børste tænder i dag, og nej hun kan ikke sove i hendes badedragt, eller strutskørt eller girafkostume eller hvad hun nu finder på af overspringshandlinger. Når alt dette er overstået, så var energien kun til at overveje hvad jeg skulle vælge på Netflix. Det samme skete næste dag, og næste dag og næste dag…. Og det irriterer mig! Men jeg prøver også at acceptere det. For sådan er livet bare nogengange.
Men så tager problemer en ny drejning, for som tiden går og går, og der går længere og længere tid siden jeg skrev det sidste indlæg, så bliver problemet pludselig værre for mig. For nu får jeg total berøringsangst. Stopper med at tjekke min blog, lader som om den ikke findes, tænker alt for meget over hvad andre mon tænker nu, spekulerer over hvad jeg mon nu skal skrive i det første indlæg uden det virker mærkelig, skal jeg komme med en forklaring, skal jeg lade som ingenting osv. osv. Det er en ond cirkel der ikke er så nem at stoppe.
Virkeligheden er jo den at dette her sker i masser af facetter af livet. I hvertfald mit. En arbejdsopgave på jobbet man blive ved med at udsætte, eksamenslæsningen man ikke får startet, opgaveskrivning man lige skyder en dag til for at skåne sig selv for nederlaget med ikke at vide hvad man skal stille op med den. En mail man går udenom hele tiden, en rose der skal klippes ned i haven, et tøjskab der skal sorteres, skabet i køkkenet med tørvarer der hober sig op, uden man egentlig ved hvad der ligger nederst, og tandlægetiden man bare bliver ved og ved med at skyde. Og nu længere tid der går, nu værre bliver det at tage sig af det. Jeg er helt fin til at overholde de aftaler jeg laver med andre. Hvorfor nedprioriterer jeg så de aftaler jeg laver med mig selv?
Men jeg må ud af den onde cirkel, og det sker kun ved at handle på det. At tage et aktivt valg. Og for mig hjælper det altid at sætte et lille mål eller mig selv en lille opgave jeg skal løse. Så – Resten af året skal jeg skrive 2 indlæg om ugen. Et krav jeg selv sætter til mig selv. Kan jeg ikke opfylde det, eller er det en kæmpe udfordring for mig at få til at lykkes, så er det måske et tegn på at denne blog bare skal lukke og slukke og at det var det for nu. Men jeg synes den skal have en sidste chance. Det får den nu.
…. og så skal jeg have bestilt den tandlægetid i den her uge. Hvor svært kan det være?
Let the games begin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar