mandag den 16. april 2018

digitaltryk og storfotmatprint

Hos os har vi specialiseret os i digitaltryk og storfotmatprint og kan derfor tilbyde digitaltryk & storformatprint til priser der ligger blandt Danmarks bedste.
Vi kan løse stort set alle printopgaver – fra de mest enkle til de mere komplicerede. Vi råder over nogle af markedets bedste digitale printere og Storformatprinter.En af fordelene ved digitaltryk er, at man kan individualisere sine tryk ved at indflette variable data (f.eks. navn, adresse, medlemsnummer, billede etc.) i én og samme trykgang. Trykprocessen er direkte fra computer til trykmaskinen. Der er altså ingen film eller trykplader. På den måde kan man hurtigt stå med en færdig tryksag i hånden – klar til den efterbehandling, man måtte ønske.
kl. Ingen kommentarer:

søndag den 15. april 2018

I går var vi på Vejle, inviteret af lærer Mette, for at hjælpe en 7.-klasse tænke og arbejde som designere. Vi skal på tre undervisningsgange igennem
  • analyse
  • brainstorm/ideation
  • kvalificering af ideer
  • design og konstruktion af udvalgte ideer.


Første runde handlede om at opdage og artikulere kvaliteter ved – i dette tilfælde – skolegården. Derefter arbejdede eleverne gruppevis på at udtænke ideer til hver deres persona/extreme character for at flytte fokus væk fra dem selv og kombinere ideer hentet fra forskellige brugeres interesseområder, som for eksempel urban gardening og freerunning.
Det er svært, det ved vi godt. Eleverne har ikke meget tiltro til egne kreative evner og dræber ideer næsten før de har fået dem. Men hvad de siger, er ikke uinteressant, hvis man er designer, og ved, hvad man skal lytte efter. De to sketchnotes i denne post viser, hvilke overordnede temaer Mie trak ud af rumanalysen, og hvilke ideer/fokusområder som ideationaktiviteten fik sat ord på.
Vi står i en sjælden situation på Vejle – Skolen har inviteret og sagt “I gør lige det, I har lyst til”, vi har en skolegård, som mildest talt godt kunne skræddersys bedre til brugergruppen, og så har vi nogle unge brugere, som får lejlighed og hjælp til at gøre netop det. Men som tilsyneladene ikke tænker at de kan. Eller må. Eller at det hele nok alligevel bare bliver ødelagt bagefter.
Opgaven over de næste undervisningsgange bliver at vække en lyst til at sætte sit præg på verden og de produkter, vi omgiver os med, og en tro på at man kan gøre det. Det er hele kernen i hacking og makerkultur, og det er den lyst, der skal være benzinen til at få hænderne op af lommen. Så skal de berømte 21st century learning skills nok følge med, for selvfølgelig skal vi blogge, tweete, videodokumentere hvad vi laver, og vi skal bygge skalamodeller og lave brugsscenarier, ligesom vi skal kigge på moderne digitale produktionsværktøjer og forstå, hvordan vi kombinerer dem med de analoge nede på pedelværkstedet.
kl. Ingen kommentarer:

undervisningsgang

Vi har netop afslutter anden undervisningsgang på Vejle Midtbyskole. Og stemningen var langt mere energisk end sidst, for nu er vi gået fra uforpligtende brainstorm til at bygge skalamodeller og fordele arbejdsopgaver.
Hvad bekymringer vi måtte have haft om børnenes engagement efter sidste gang er nu væk. Tilbage er nu den langt mere praktiske udfordring med at få de unge hackere til at afdække hvilke ressourcer de har til rådighed – herunder tid, talent og hænder.

Det nytter jo ikke noget at planlægge at udføre et 12 meter langt graffitimaleri på een dag, hvis man ikke kan tegne eller har skyggen af erfaring med forskellige typer af maling til udendørsflader.
Og hvordan skal der egentlig komme jord og planter i vores urban garden?
Men Aviaja og Mie kan heldigvis hjælpe med planlægningsværktøjer og designopgaver der binder tingene sammen og hjælper os lande noget som vi reelt kan lave med de ressourcer vi nu har.
På tegnebrættet er:
  • Det gamle klatrestativ transformeres til en skyggefuld pergola, der bliver et lille hyggerum i det store gårdrum,
  • En urban garden, baseret på dyrkning i højbede af paller, leverer grønt men også højde og opdeling mellem forskellige brugsrum i skolegården,
  • En række loungemøbler bygges af paller som flytbare, generiske siddepladser
  • Muren i det lange åbne cykelkskur udsmykkes, og giver farve
  • Stencilkunst breder sig flere steder i skolegården, og binder brugsrummene sammen.
  • Et landskab af stablede trækasser give højde i den ellers flade og åbne gård, og giver siddepladser til mange mennesker.
  • Skolens store logo (det pixellerede M) males centralt på asfalten
Uden specifikt at gå efter et tema, er omdrejningspunktet for mange af ideerne kuben som form. Logoet består af pixler, højbedene er tegnet som kasser, loungemøblerne ligeså. Det gamle klatrestativ får nyt liv som en kasse med sprosser, så den ikke bliver for massiv.
Næste stop er konstruktionsplaner, som vi kan lave materialelister på baggrund af, en milepælsplan for hver gruppe og en ressourceplan for alle aktiviteter.
kl. Ingen kommentarer:

Det er (alt for) svært at være entreprenør


Designarbejdet med Hack din Skolegård er i fuld gang.
Eleverne på Vejle Midtbyskole er nået der til, hvor der skal træffes beslutninger om formgivning, størrelse og placering af de forskellige elementer i den nye skolegård.

Tovholderne, Aviaja og Mie skal balancere den demokratiske process med designerens ansvar for, at det hele kommer til at tage sig ud som en helhed, at arbejdet afspejler nogle gennemgående designgreb og værdier, samt en klar holdning til håndværk og materialer.
Dette er kardinalpunktet i alt design- og udviklingsarbejde, der søger at involvere brugerne: Vi skal gennem en fornuftig proces give brugerne ikke kun en stemme, men også muligheden for at artikulere behov og undersøge muligheder, som kan inspirere designerne til at lave det, de er gode til, nemlig processer og produkter, som har værdi for brugerne.

Eleverne lærer fremtidens kompetencer: at håndtere kaos

Det er svært at designe en ny skolegård, når man aldrig har prøvet det. Og når man er ca. 20 individer med varierende motivation bliver det ikke mindre rodet. Men sådan er udviklingsarbejde – det er aldrig(!) en pæn og velordnet proces, og det er vigtigt at eleverne får træning i og mod på at håndtere det kaos. Det bliver uhyre vigtigt for dem om 10 år, næsten uanset hvilken jobfunktion de kommer til at udfylde.
I dag oplever vi, at børnene har svært ved at forestille sig noget og få ideer, og de har svært ved at arbejde undersøgende som en måde at udvikle og modne ideer på. Det er designerens arbejdsmåde, men den vækker ikke genklang blandt børnene i folkeskolen.
Eleverne har svært ved at forstå, at man skal arbejde systematisk og vedholdende med ideudvikling og innovation, og filmen knækker helt, når vi skal ændre og udvikle idéerne, så det ikke bare er den første tanke der skal bygges. Det er hårdt at være entreprenør.
Men heldigvis har de hjælp. Både fra Aviaja og Mie, som begge er designere og er vant til at arbejde undersøgende og med de rammer, som er for hånden, og fra Charlotte og Mette, lærerne, som stædigt støtter, hjælper og håndterer hele samarbejdet med skolen.
Sammen har vi fået analyseret alle opgaver og opdelt dem i mindre bidder, og pludselig kan vi trække linier mellem de forskellige indsatser – vi bruger samme farvepalette, vi bruger same formsprog, vi arbejder med samme materialer etc. Designerne ånder lettet op. Opgaverne ser også mindre skræmmende ud, og kigger man med faglærerens briller opdager man pludselig en mængde klassiske regneopgaver midt imellem designfagenes modelbygger, organisatoriske , visualiserings- og kommunikationsopgaver.


Nye og klasssiske læringsmål mødes i samme opgave

Eleverne er ved at finde gejsten og frikvartererne går nu med at hive det barnlige klatrestativ ned, inden børnene går på rundtur i lokalområdet for at skaffe sponsorer.
Så ikke nok med at Hack din skole-forløbet faktisk viser sig at hjælpe eleverne med at få styr på, hvordan man går til ideudvikling og senere er i stand til at handle på disse ideer samt kommunikere dem på for eksempel i blog, beregning af rumfang og materialeforbrug, bliver pludselig dejligt konkrete opgaver, der fører os mod målet.
Selv gode gamle Pytagoras vil blive hevet op af hatten, når vi får brug for simple landmålertricks på byggedagen den 13.5.
kl. Ingen kommentarer:

Danske elever har desperat brug for at lære designtænkning!

Forskere fra Aarhus Universitet har netop publiceret en rapport om den danske Folkeskole og elevernes forhold til IT, design og det, som i maker-miljøet hedder digitale fabrikationsteknologier. Det er bl.a. lasercuttere, 3D scannere/-printere og microprocessorer.

Rapporten gennemgår data fra forskellige skoler, og den er trist læsning. Det er også læsning, der er helt i tråd med det, vi oplever, når vi kører forløb som Hack din Skolegård (Vi Hacker Vejle Midtbyskole).
Rapporten er samtidig en god vejviser for, hvor vi skal sætte ind for at sikre, at danske folkeskoleelever er rustet til et arbejdsmarked og et samfund, som kræver, at man kan håndtere åbne problemstillinger og anvende de kommunikations- og produktionsteknologier, der i disse år ændrer den måde, vi bidrager til samfundet på.
Læs hele rapporten fra AU her: http://www.spinderihallerne.dk/filer/surveyreport_30april2015.pdf

IT-literacy betyder “god til Office-pakken”

I Folkeskolen arbejder man med begrebet IT-literacy, der i princippet burde være en indikator for, hvor dygtige eller flydende eleverne anvender gængse informationsteknologier.
Rapporten dokumenterer, hvordan begrebet i praksis dækker over, at danske elever trænes i Office-pakken. At de er udmærket bevandret i at lave powerpointpræsentationer og anvende programmer som Word og Excel.
Det er en snæver forståelse af IT, som bl.a. overser hele det boomende marked af hardware/software til digital fabrikation, som er fundamentet for at forstå megen anvendelse af IT som en ingrediens i fysiske produkter, og for at kunne vurdere kvaliteten af disse.

Danske elever kan forbruge, men ikke skabe noget selv

En anden pointe i rapporten handler om, hvad de danske elever foretager sig med IT.
Og her er de godt med. De har erfaring med Youtube, blogs, podcasts, alt hvad du kan komme på, men kun som forbrugere. De producerer ikke noget selv. Overhovedet.
Denne konklusion er helt i tråd med, hvad vi oplever i vores eget arbejde som designere på opgaver som Hack din Skolegård. Eleverne ved simpelthen ikke, hvordan de skal gå til en proces, der involverer at få en god ide, raffinere den, artikulere den og producere den.
Såvel lærere som elever mangler et sprog for design og kreativitet, de har ingen forståelse for design- og innovationsprocesser, og de har intet kendskab til forskellige teknologiske designmaterialer som processorer, sensorer og moderne materialer, ja sågar forståelse for hvad software er.

Innovationskaos og læringsmål skal kunne hænge sammen

En af udfordringerne ved at bringe design ind på skoleskemaet er, at designprocessen er åben og kaotisk. Og det strider imod lærerens arbejdsmetode, som kræver målstyring og struktur – de har trods alt en lang række faglige mål, der skal krydses af. Og det strider også imod det børnene allerede har lært: at modtage en opgave, løse den og komme videre. I vores undervisningserfaring er dette tilfældet med studerende helt op på universitetsniveau.
Vores oplevelse er, at eleverne bliver paralyserede, når de står overfor opgaver, hvor al information ikke er tilgængelig fra start. Hvor de på forhånd ved, hvordan de skal løse problemet.
Men det at kunne arbejde med åbne problemstillinger ligger helt i top, når vi kigger på fremtidens kompetencer. Og at tage designfaget seriøst og faktisk give eleverne træning i designtænkning er én måde art arbejde systematisk med denne udfordring. Erfarne designere kan nemlig hjælpe med at sætte rammer for en ustyrlig proces, så den holder sig på sporet, og leder hen mod et løsningsrum, omend det ikke er bestemt præcist på forhånd, hvad løsningen er.

Elever skal lære designtænkning for at møde fremtidens kompetencekrav

Med Designiskolen.dk laver vi uddannelsesforløb, der løfter såvel elever som lærere. Men vi har fokus på lærerne, for det er dem, der skal bringe tankegodset og praksis videre i skolen. Det er her vi virkelig kan gøre en forskel og give lærerne chancen for at bevæge sig derud, hvor man tør fejle og, hvor det bliver kaotisk. Det er her man skal ud for at kunne lave reel innovation. Men samtidig skal man også vide, hvordan man undersøger dette kaos, hvordan man artikulerer sine ideer, og hvordan brugerinvolvering og fagekspertise afbalanceres.

De forløb i kører med Designiskolen.dk cirkler om begrebet hacking – altså en appropriering af noget allerede eksisterende – og kombinerer teknikker og praksis fra arkitekt-, design- og IT-fagene, sådan at lærerne får træning i designtænkning, materialelære (herunder computeren som designmateriale) og arbejdsprocesser.
Vi skræddersyr efteruddannelsesforløbene så de passer til de lærere, der deltager, og vi involverer i vid udstrækning deres elever sådan, at undervisningen har en praktisk natur.
kl. Ingen kommentarer:

Grunde til IKKE at holde nytår

De sidste 7 år, har jeg været vært, nytårsaften. Det vil sige 7 år, hvor jeg har brugt mega meget tid og energi, på at holde en perfekt nytårsfest, som alligevel aldrig har levet op til mine forventninger, fordi nytår simpelthen er så hypet. Jeg besluttede mig derfor for, at gøre det anerledes i år. Min kæreste Nikolaj og jeg skal ud til hans familie, hvor vi skal hygge og have god mad og ellers bare slappe af.
Det glæder jeg mig så meget til, hvilket fik mig til at tænke på fordelene, ved ikke at holde nytår. Eller fordelene ved at holde en anderledes, og stille og rolig nytår.
1. Du slipper for planlægning
Hvis du selv har været vært til nytår, ved du at det ikke er nogen smal sag. Det kræver planlægning. Hvem skal med? hvad skal vi spise? hvad skal vi drikke? hvor meget skal det koste? Er der nogen som ikke skal sidde ved siden af hinanden?
2. Du slipper for værtskab
Udover selve planlægningen, er der værtskabet. Man skal være på og overskudsagtig, på trods af, at man har brugt hele dagen på, at lave mad og gøre klar og faktisk allerede er træt. Værst af alt, er nok oprydningen bagefter. Flere måneder efter, finder jeg stadig konfetti fra nytår.
3. Du slipper for madlavning
En lækker nytårsmenu, kan hurtigt tage 1-2 dage at lave og det bliver sjældent værdsat, fordi gæsterne ikke ved, hvor meget man har gjort ud af det, eller er fulde inden man når hovedretten. Det værste er, at man tit ikke har lyst, til alt den lækre mad man har lavet, fordi man har stået med det hele dagen.
4. Du sparer penge
Det er i hvert fald værd at tage med, da december i forvejen, er en ret dyr måned. Nytår bliver hurtig en dyr fornøjelse, hvis man vil have god mad, vin, pynt og et nyt outfit, hvilket fører mig til det næste punkt.
5. Du slipper for tøjkrise
Nytårstøj er altid svært. Skal man trodse vejret og køre kjole og stiletter, eller køre mere sikkert og undgå en forkølelse? Skal man gå all in med pailletter, eller være mere low key?
6. Du slipper for tømmermænd
Hvis du ligesom mig, har tømmermænd i flere dage, er den her et stort plus. Forstil dig at vågne op 1. januar, uden tømmermænd. Det kan vist kaldes en god start på året.
7. Du bliver ikke skuffet
Jeg bliver konsekvent skuffet hvert år, over nytår. Jeg prøver at se det, som en hvilken som helst aften, men synes godt nok det er svært, når nytår er så hypet. Alle kommer med nogle forventninger, om hvordan nytårsaften skal være og allerede dér går det galt, fordi aftenen simpelthen ikke kan leve op, til de forventninger man har.
8. Du kan bruge din tid meget bedre
Hold en afslappende aften, i en stresset måned. Spis noget god mad med din familie, se en god film med en veninde, gå i tivoli. Der er masse af gode alternativer!
kl. Ingen kommentarer:

Gode Tv serier

1. Lucifer
Den her serie er ret speciel, da hovedpersonen spiller djævlen og det tog mig lige nogle afsnit, før jeg var hooked. Serien har nogle rigtig gode karakterer, som gør man bliver lidt afhængig af serien.
Kan ses på Netflix

2. The good wife
Dramaserie, der følger advokaten Alicia, som er den vildeste power woman, der kan klare lidt af hvert. Den her serie har 7 sæsoner, men man kommer hurtigt igennem dem, når først man bliver bidt af serien.
Kan ses på Netflix
3. 13 reasons why
Tankevækkende teenage drama om Hannah, som tager sit eget liv, på grund af mobning.
Kan ses på Netflix
4. How to get away with murder
Krimi/dramaserie om advokat og underviser Annalise Keating og hendes elever, som bliver fanget i mordsager og andre vilde plots.
Kan ses på Netflix
5. Narcos
Sand historie om narkokongen, Pablo Escobar. Serien er ikke for sarte sjæle, men er virkelig spændende og værd at se.
Kan ses på Netflix
6. Lethal weapon
Den her serie, er meget inspireret af de gamle Lethal weapon film. Ret sjov og actionfyldt serie.
Kan ses på Viaplay
7. Modern family
En af de sjoveste serier, som omhandler en ret skør familie. Perfekt til dage, hvor man bare gerne vil se serie, hvor man ikke behøver tænke så meget over tingene.
Kan ses på Netflix
8. Shooter
Actionserie om snigskytten Boob Lee Swagger, som bliver hængt op på mordet af en præsident og vil gøre alt, for at bevise det ikke var ham.
Kan ses på Netflix
9. Designated survivor
Den her serie minder mig lidt om 24 timer, men nok mest fordi det er den samme hovedperson. Det en meget typisk amerikansk serie, men synes stadig den er ret god. Keifer Sutherland spiller Tom Kirkman, som bliver udnævnt til præsident, efter et terrorangreb, som slår halvdelen af det hvide hus og kongressen ihjel.
Kan ses på Netflix

kl. Ingen kommentarer:

6 ting vi bør være bedre til

1. Spise mindre kød


Der er mange gode grunde til ikke at spise kød. Det er godt for miljøet og din krop har slet ikke brug for alt det kød. Den største grund til jeg gerne vil skære ned på mit kødforbrug, skyldes at dyrene lever under så ringe forhold. Det er faktisk virkelig dobbeltmoralsk at jeg ikke er vegetar, fordi jeg er meget glad for dyr. Jeg har prøvet i perioder ikke at spise kød, men falder tit i, fordi min kæreste fortsat spiser kød og fordi det er den “nemme” løsning. Så i år 2018 vil jeg gerne lære, at lave noget mere lækkert vegetarisk mad og på den skrue ned for mit kødforbrug. Min plan er, at når jeg så endelig spiser kød, har jeg råd til kun at købe økologisk/fritgående kød. Selvom jeg godt er klar over, at det heller ikke er optimale forhold for dyrene.






2. Tage den med ro


Jeg er faktisk rigtig dårlig, til at tage den med ro og bare nyde at være i øjeblikket. Jeg tænker altid på, hvis der er noget jeg ikke lige har klaret, som opgaver, rengøring mm., selvom det sagtens kan vente.
Det betyder at jeg tit kan føle mig lidt stresset, fordi jeg meget sjældent kobler helt af og bare er tilstede. Så jeg håber at jeg i det nye år, kan lære at slappe af og tage den med ro, selvom jeg ikke lige har fået vasket sengetøj, eller tømt opvaskeren. Men det nemmere sagt end gjort.

3. Spare op


Lige siden jeg er begyndt at studere, har min økonomi ikke været særlig god, fordi jeg jo bare ikke tjener særlig mange penge. Jeg har ellers altid været god til at spare op og have et sikkerhedsnet, hvilket giver mig en tryghedsfornemmelse. Så i det nye år, bliver min økonomi forhåbentlig mere balanceret og jeg kan begynde at spare op igen.

4. Dyrke motion og spise sundt


Det klassiske nytårsfortsæt. Jeg har virkelig været dårlig til at spise sundt og motionere i december, fordi jeg har haft så travlt, med skole og arbejde. Når jeg ikke har noget overskud, spiser jeg usundt og får ikke motioneret, hvilket resulterer i endnu mindre overskud, så det er lidt en ond cirkel. Jeg kan i hvert fald mærke på mit energiniveau, at jeg har brug for at spise bedre og bevæge mig mere. Det handler egentlig mest om, at komme ind i den gode rutine igen.

5. Være bedre ved mig selv


Den her er ret vigtig. I perioder kan jeg køre mig selv ret hårdt, hvor jeg aldrig synes noget er godt nok. Hjemmet kan ikke blive rent nok, opgaven kan ikke blive god nok, jeg er ikke tynd nok, osv. osv. Alle mulige negative tanker, som jeg ikke kan bruge til noget. Derudover vil jeg også gerne blive bedre, til ikke at sammenligne mig med andre og acceptere de små ting, som ikke er så vigtige.

6. Tænke mindre over tingene


Den her hænger meget sammen med, at være bedre ved mig selv. Jeg tænker ALT for meget over tingene. Det kan faktisk være ret udmattende. Jeg tror lidt det er en kvindeting og i hvert fald en dårlig vane. Jeg overanalyserer og overtænker tingene, til den helt store guldmedalje. Jeg får tit tankemylder, inden jeg skal sove, hvor jeg ligger og tænker på en masse ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Virkelig fjollet.
kl. Ingen kommentarer:
Abonner på: Opslag (Atom)
  • bryllupsreception
    Har Din Drøm Bryllup Uden Stress Regne ud, hvordan du vil have dit bryllup til at gå kan være det første skridt til at beslutte, hvordan man...
  • Rottemanden
    Hjemme i vores lille hus i Humleby, ser jeg pludselig en rotte i vores gård! Jeg går fuldstændig i panik. Jeg tror faktisk det er første ga...
  • Sociale apps: Facebook / Instagram / Snapchat
    jeg taler for tiden en del om skærmtid. Hvor meget bruger vi fx vores telefoner, og hvad bruger vi dem til. Hvilken funktion løser de for o...