fredag den 1. november 2019
kunst
I sommerferien gik turen et smut til Ordrupgaard. Smukt sted, både den gamle bygning og tilbygningen af Zaha Hadid er fascinerende. Nyt møder gammelt på en rigtig fin arkitektonisk måde, som gør stedet helt specielt og skaber en smuk blanding af stilarter og tid. I den nye tilbygning kunne man finde udstillingen “Hjemme hos Hammerhøi” med malerier af Wilhelm Hammershøi (1864-1916). Udstillingen viste smukke malerier af rummene og interiøret fra hans hjem, hvor lys og skygge danner stemningsfulde poetiske billeder. På nogle af malerierne vises hans kone Ida, ofte med ryggen til. Stilen er underspillet og meget stemningsfuld. Virkelig en fantastisk kunstner som udover at være en fantastisk maler også kan inspirere, selv i dag. Igen kan man sige at gammelt og nyt mødes, hvis man kigger på den super dygtige fotograf Trine Søndergaards fotografier. Jeg synes man kan man se paralleller til Wilhelm Hammershøis malerier, på en virkelig fin og elegant måde. Jeg er vild med begge kunstnere, for der er noget dragende og meget poetisk over deres værker, hvor tiden ligesom står stille. Der er ingen tvivl om, at begge kunstnere inspirerer andre kreative, både indenfor kunst, men også indenfor interiør og møbelbranchen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
-
Hold øje med kagerne i ovnen. Lav en cupcake-dej mere. Vasker du lige denne her af? Vi mangler postkort herovre. Marie, der er en pige der ...
-
Jeg synes jeg støder mere og mere på ordet Nøjsom. Det foredrag som jeg var til i sidste uge hed: Spar dig rig – om nøjsomhed og drømme der...
-
Har Din Drøm Bryllup Uden Stress Regne ud, hvordan du vil have dit bryllup til at gå kan være det første skridt til at beslutte, hvordan man...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar