lørdag den 15. september 2018

Superfood og ferieforberedelser – indefra og ud …


Jeg er så småt begyndt at forberede mig til ferien i syden … fysisk, og indefra og ud. Generelt har jeg kastet mig ud i et boost. Igen ‘indefra og ud’.

Huden forberedes til solen …

For første gang ‘ever’ har jeg kastet mig ud i at prøve et kosttilskud fra IMEDEEN – det ret så kendte ’Tan optimizer’ produkt, der med hjælp fra Vitamin C, E og A samt Lutein skulle bidrage til at huden er bedre forberedt til solens påvirkning, samtidigt med at den får mest muligt ud af den.
Hvorfor?
Well … Jeg bliver aldrig nogen solgudinde, da jeg tilbringer det meste af tiden i skyggen … gerne iført stor stråhat og en løs oversize skjorte.
Det er ikke fordi, jeg er bange for solen, for jeg smører mig gladeligt og jævnligt ind i en beskyttende faktor 30. I ansigtet bruger jeg endda en faktor 50, i håbet om at undgå det pigmentbøvl som pludseligt har sneget sig ind på mig de senere år. I den ene side af panden … som var jeg Gorbatjov ‘in disguise’.
Det er alene fordi, jeg ikke kan holde den ud. Varmen!
Meget hurtigt bliver ‘det hele’ bare for varmt for mig. Jeg koger op og bliver urolig, får det ubehageligt og ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.
Jeg synes, det er alt andet en behageligt!
Det betyder ikke, at jeg ikke, at jeg aldrig soler mig. Jeg stopper bare tidligere, gemmer mig i skyggen og holder mange flere pauser end mange andre. Nogle dage, hvis det er rigtig varmt, får solen nærmest kun lov til at bage på mig, når jeg har været i vandet og vil tørre mig ‘au natural’.
Summasummarum: Huden får ikke lov til at opholde sig særligt meget i solen, og derfor vil jeg gerne, at den får mest muligt ud af det, samtidigt med at jeg beskytter og styrker den.

Et boost …

I form af antioxidanter på piller …

Jeg har også kastet mig ud i et andet kosttilskud. ‘Green Beauty’ hedder det og firmaet bag er ‘Green People’.
Der er tale om et antioxidant- og immunforstærkende superfood i form af kapler, der indeholder:
  • Spirulina og chlorella (microalger, som indeholder flere forskellige ting men deriblandt 19 forskellige aminosyrer samt vitaminer og mineraler)
  • Seagreens® (buletang; brun macroalge. Hvorfor er det godt? Læs meget mere om det hér)
  • Hvedegræs (Hvorfor er det godt? Få svaret hér, hvis du gerne vil vide mere)
  • Astaxanthin – en antioxidant, som er 550 gange stærkere end E-vitamin og 11 gange stærkere end betacaroten
Lyder som en skøn cocktail ikke? 🙂

Og ‘den hipede’ Matcha …

Kort fortalt om Matcha: Grønt pulver fuld af antioxidanter og udråbt som ’superfood’.
Det er så potent, at tager man et gram kvalitets-matcha, skulle man få den samme ernæring som 12 kopper grøn te. Derfor skal man også være lidt opmærksom på, hvor meget man hælder indenbord.
Kort fortalt om, hvordan Matcha bliver til: Man plukker bladene, så damper man dem og piller hele stilken/skelettet fra bladet. Derefter tørrer man det, kommer det på køl og lader det hele passe sig selv i et år. Først derefter er det klar til brug.

Jeg ved ikke, om jeg er så heldig, at jeg ender ud i synlige resultater af mit lille ’sundhedsboost’. Det kunne være fedt! Hvis ikke, er jeg sikker på, at min krop og ikke mindst mit mentale jeg har godt af lidt ‘kærlighed. Jeg giver det i hvert fald et helhjertet forsøg, skulle jeg mene.

Psst … en lille status på indretningsprojektet


Det har stået sløvt til med indretningsprojektet.
Jeg magter ikke at skrive en lang smøre om ‘hvorfor’. Jeg tror heller ikke, du magter at læse den. Den lange smøre altså. Lad os derfor gøre det kort:
  • Dårlig prioritering = tjek!
  • Langsomme beslutninger = tjek!
  • Knæskade (hos kæresten) = tjek!
  • Arm med ødelagte led og scener (hos kæresten) = tjek!
  • Lange ventetider på møbler = tjek!
  • En travlhverdag (men god) = tjek!
Men lidt er der da sket …
Jeg har fået mit fine spisebord hjem. En lækker rund sag fra Designer Zoo med hvid plade og ben i egetræ.
Jeg har en ekstra plade dertil, så jeg nemt kan gøre bordet større, når jeg skal holde middagsarrangementer. Det er skønt med et bord, der ikke fylder mere end nødvendigt i det daglige, men som man nemt kan gøre større, når behovet opstår.
Stolene er også nye. Det er Gubi stole – igen med egetræsben og i skalfarven ‘Nightfall blue’.
De er bare super flotte, lyse og lækre.
Sofaen ville blive leveret medio juli, men da vi ikke er hjemme på det tidspunkt, må vi vente, til vi er retur igen i starten af August.
Det er denne sag vi venter på. En grå sofa fra Bloomingville.
Jeg glæder mig til at få sofaen i hus og til at få købt ‘resten’ ind (tæppe, sofabord og hylder), sat på plads, hængt op (billeder og lamper) etc.
Det skal nu nok blive godt det hele!

Bliv klogere på det, du smører i hovedet


Jeg søger altid efter noget nyt og bedre, når det kommer til hudpleje. Hele tiden opdages der nye ingredienser og metoder, der bliver grundlaget for et nyt projekt eller ny serie, som lancereres som ’det nye sort’.
Industrien er en jungle, særligt for den menige forbruger. Det er den også for mig, selvom jeg med tiden er blevet mere nørdet og dermed klogere på ingredienserne end de fleste. Min viden bliver hele tiden større og bredere, og jeg kan derfor bedre navigere rundt i den: Skønhedsjunglen.
Skulle jeg fortælle om alle de emner, man kunne tage op i forhold til hudpleje og kosmetik, ville jeg ende ud i en større afhandling. Derfor har jeg valgt blot at tage et par enkelte emner op og håber på den måde at kunne udvide din horisont på disse.
Det kan være, du konkluderer noget andet end jeg gør – og det er helt ok. Der findes mange meninger om emnerne – ikke mindst i industrien, hvor de indbyrdes slås om ’at have mest magt’. Det handler for dem om renommé og penge. For dem alle!
Selv er jeg ingen forsker på området. Ej heller ekspert. Men jeg forsøger altid at sætte mig lidt ind i sagerne, også inden jeg konkluderer noget.

For mig handler det om viden og sund fornuft. Antagelserne kan vi i bund og grund ikke bruge til noget.

Ikke alle parabener er ondskaben selv

Kort om parabener: Parabener har gode konserverende egenskaber, da virker bredt og på mange typer bakterier. Kun meget få mennesker udvikler allergi over for dem, i modsætning til de fleste andre konserveringsmidler. Sidst men ikke mindst har parabener lav giftighed sammenlignet med mange andre konserveringsmidler.
Jeg er ikke helsefreak og ej heller bange for parabener som sådanne.
Hvorfor ikke?
Der er enkelte, som er hormonforstyrrende, og dem skal man naturligvis undgå. Men der er også parabener, som er uskadelige, yderst gennemtestede og det mest sikre valg … og også dem, har mange producenter har skiftet ud – desværre til fordel for andet, som folk reagerer negativt og allergisk overfor. Det kommer sig af, at vi i Danmark har skabt et hysteri omkring parabener, som nu har bredt sig til norden og langsomt videre ud i Europa. I USA er man eksempelvis ikke bange for parabener. 
Disse parabener er ok:
  • Methylparaben
  • Ethylparaben
Disse parabener skal du undgå:
  • Propylparaben
  • Butylparaben
  • Isopropylparaben
  • Isobutylparaben

Er ’naturlige’ produkter altid et bedre valg?

Igen er verden ikke sort og hvid. De naturlige og økologiske produkter kan være skønne – både for tanken, overbevisningen som for kroppen, når vi dufter dem ind. Dog kan man reagere voldsomt på disse produkter, hvis ikke man kan tåle indholdet. Og man ved det ikke altid, før skaden er sket.
Jeg har selv oplevet det og kender flere med samme oplevelser. Man har taget en skøn øjencreme på fuld af naturlige ingredienser, men når man vågner næste dag, er man hævet eller har et rødt øje.
Det betyder ikke, at jeg ikke er ’pro’ naturlige produkter, for jeg har selv masser af sagerne stående i skabet. Det betyder bare, at der også er en risiko ved at bruge dem.

Pas på plastikken – den, der gemmer sig i selve produktet

Mikroplast anvendes primært som slibemiddel i for eksempel skrubbecremer og kan ses på varedeklarationen. I kosmetik ser vi primært mikroplastik i form af de små slibekorn i diverse scrubs til både krop og ansigt, men også i tandpasta.
Det er yderst skidt for miljøet! Som i virkelig skidt – se bare her. De små stykker plastik, ender nemlig deres dage i verdenshavene, hvor plasten er til skade for fisk, fugle og økosystemer. Det kan vi dæleme ikke være bekendt! Vi skal jo passe på vores kære klode.
Mange af de store mærker, som har mikroplast i produkterne i dag har ’lovet’ at udfase det. Nogen har allerede gjort det.
Hold alligevel et vågent øje efter følgende i ingredienslisten:
  • Polyethylen (PE)
  • polymethyl methacrylate (PMMA)
  • Polyethylene terephthalate (PET)
  • Polypropylene (PP)
  • Nylon

Sandheden om mineralske olier

I de senere år siges og skrives der også meget om mineralske olier. Særligt den ’naturlige industri’ langer ud efter dem.
Vi her ude i eksempelvis:
  • Liquid petrolatum
  • Mineral oil
  • Paraffin oil (paraffinum liquidum)
  • Petrolatum
  • Vaseline
  • Propylene glycol (fra mineralsk olie)
  • White mineral oil
  • o.lign. mineralske olier 
Skønne Beauty space har skrevet om emnet – kort og letforståeligt. Derfor henviser jeg jer til hende. Ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når nu den er lavet. 😉
Derfor: Læs om de mineralske oliers plusser og minusser her

Summasummarum: Tag ansvar og kig på ingredienslisten

Er du fløjtende ligeglad med miljø, og hvad du smører på kroppen, kan du vælge at slappe af og ikke foretage dig noget.
Er du langt fra ligeglad (hvilket jeg håber), så tag ansvar: Sæt dig ind i sagerne, og skab din egen mening ud fra den viden, du får opsamlet. Og hold så øje med ingredienslisten.
Hold også øje med rækkefølgen de står i: Jo tidligere de nævnes på ingredienslisten, jo større er mængde af ingrediensen. Dette gælder også for parfume, som jeg gerne vil mindske mængden af – særligt i produkter til ansigtet.

Mit nye renseritual giver tilsyneladende pote!


”Din hud ser så flot ud Anne. Jeg har siddet og iagttaget den i løbet af aftenen!”
Når man får sådan en kommentar – sådan helt ud i det blå, må man hellere og så hurtigt som muligt give tippet videre.  Det gør jeg nu. I dette indlæg. På en sommersøndag i regnvejr.
Ser du, som blogger – og også som hobbyblogger – er man af og til så heldig, at man får lov til at prøve produkter, man slet ikke tidligere har hørt om.
Det skete for nyligt igen: Jeg fik lov til at prøve lidt produkter fra franske Académié Scientifique de beauté.
Jeg må ærligt erkende, at jeg aldrig har hørt om mærket før, hvilket jeg står en anelse uforstående overfor, nu det har eksisteret siden 1890 og findes på klinikker i 67 lande.
Men af ukendte årsager, er det gået mit hoved forbi. Men ikke mere …
For særligt et renseprodukt fra mærket, har overrasket mig. Meget faktisk! Jeg troede ikke, jeg ville finde en rens, som kunne overgå min pHformula begejstring (E.X.F.O Cleanse).  Men det er sket – med denne sag: Nettoyant Exfoliant Quotidien, der har et indhold af 6% glykolsyre.
Glykolsyre hører under kategorien AHA-syre – de mest udbredte syrepeelinger til huden, som består af blandt andet frugtsyre (for eksempel glykolsyre – glycolic acid) og mælkesyre (lactic acid).
AHA-syrerne er dem, der trænger dybest ned i huden, og glykolsyre er en af dem, der gør det bedst – også bedre end mælkesyren.
Og hvorfor er det godt med de der syrer?
Når du med en mild syre peeler din hud, undgår du, at dumme slibekorn kradser i din hudoverflade (det gør de ofte, også selvom du ikke kan se det med det blotte øje). I stedet fjerner en syre dine døde hudceller effektivt, alt imens den trænger ned i hudlaget og stimulerer dannelsen af nye hudceller. Det er ren win-win.
Som bonus gør glykolsyren det, at den binder fugten i huden, hvorfor det særligt er en syre, som også fungerer godt til tør, moden og ældet hud.


Sådan får jeg (og måske også du) flot og sund hud

Mine renserutiner gør forskellen …
Morenrutinen
Min morgenrutine starter med min ’Sensifluid Micellar Water’ fra A-Derma. Også et (for mig) nyt bekendtskab.
Det er en meget skånsom men yderst effektiv makeupfjerner og ansigtsrens i ét og samme produkt. Jeg påfører produktet på en enkelt vantrondel og renser ansigtet nemt og hurtigt af.
Resultatet er en ren og opfrisket hud, der på rekord tid er klar til en ny dags strabadser.
Produktet fra Aderma indeholder blandt andet Rhealba® Havre, der skulle berolige og beskytte huden, men også troldnød der virker stimulerende og karsammentrækkende. Produktet er vandigt i konsistensens, helt transparent, fedter ikke og indeholder desuden ingen parabener eller alkohol. Jeg er fan!

Aftenrutinen
Min aftenrutine starter igen med min ’Sensifluid Micellar Water’– en fantastisk nem og blid måde at fjerne al makeup i hele ansigtet.
Derefter påfører jeg rensen med Glykolsyre fra ’Académié Scientifique de beauté (Godt jeg kan skrive og ikke skal udtale det, for det er altså et meget lagt navn, og jeg er piv-ringe til franske 😉 ).
Jeg påfører produktet i hele ansigtet, men passer naturligvis på ved øjenområdet, så jeg ikke får det i øjet. Jeg lader det sidde et par minutter – enten helt som det er og uden at gøre yderligere, eller også benytter mig af ventetiden til at masserer produktet endnu bedre ind i huden ved hjælp af min FOREO LUNA Mini(ansigtsvibratoren 😉 ).
Huden efterfølgende er babyblød, lækker, ren og stråler af sundhed!

Som afslutning både morgen og aften, nærer jeg huden med en god øjencreme, serum, creme eller olie og et par gange om ugen (i mit aftenritual) forkæler jeg den med en lækker maske.
Det bliver aldrig en dum og irriterende pligt for mig – det er ren selvforkælelse. Jeg ELSKER det!

Restaurant Vækst


I Danmark har vi et super flot niveau på madfronten. Det er jeg stolt af, og jeg er bestemt også en af dem, der nyder godt af det.
I København er udvalget af gode restauranter stort, og det er kun til vores fordel. For det skærper konkurrencen og gør, at niveauet hæves endnu mere.
Jeg har mange ’yndlingsrestauranter’, jeg kunne liste. Én af dem er Høst. Da jeg inviterede min mor ud på middag i København torsdag aften, var planen derfor også, at tage hende med derhen. Men der var ikke plads til os. Desværre. Og så alligevel ikke. For vi fik i stedet bord på søsterrestauranten Vækst. Og det var slet ikke et skidt supplement. Tværtimod.
Vækst bygger på samme koncept som Høst: Nordisk mad skabt og kreeret af sæsonens varer.
Vi valgte den aktuelle menu til 295,- på kortet og ikke a la carte:
  • Forret: Blæksprutte, bagt glaskål og muslingsauce
  • Hovedret: Svinekæber, brændt spidskål, bacon, tyttebær og peberrod
  • Dessert: Rabarber is, hvid chokolade, karamel creme og drømmekagecrumble
Som bonus fik vi en ’ekstrasevering’ (igen som på Høst) – en yderst lækker ’ekstra forret’ bestående af diverse små og veltilberedte snacks, der fyldt godt på bordet.
Sådan så ‘ekstraserveringen’ i form af snacks mere eller mindre ud …

Smukt serveret, og mums hvor det smagte!
Vi købte vin på glas og valgte en sofistikeret Riesling. Skøn og sommerlig!
Oplevelsen var dejlig, og vi gik alt andet end sultne derfra. Vi blev tillige enige om, at aftenen var så stor en succes, at vi bestemt må gentage konceptet …
Tosomheden. Bare os to. Mor og datter. Det kan varmt anbefales.
Billeder fra vækst.

Danser ferien ind i min nye kimono med frynser og pakker nødvendigt dullegrej i kufferten


Jeg har ferie – Jubiiii!  Det er derfor jeg danser i min nye kimono fra Lot One Studio, som klart også skal med til Spanien, for den er da bare totalt lækker! 
Kufferten er fundet frem, og jeg er i fuld vigør med at ordne og arrangere.
Jeg er én af dem, der bedst kan lidt til at åbne døren til et rent og fint hjem, når jeg om små 3 ugers tid er retur igen. Derfor har jeg vasket mere eller mindre alt, hvad der vaskes kunne. Støvsugeren har også været fremme og tøjskabet fik tilmed lige en oprydning, nu jeg skulle pakke og derfor var igennem det meste af ’sortimentet’.
Jeg pakker altid kun lidt men godt, for der er ingen grund til at slæbe de store rober og høje hæle med, nu vi ‘gemmer’ os på en idyllisk bjergtop – langt væk fra badedyr og strandpromenader. Jeg ville alligevel aldrig få det på. Bum.
Men kender du ikke også? At man har alt muligt med i kufferten, som alligevel aldrig kommer på?
Når jeg har ferie, klæder jeg mig derefter! Min bagage består ganske enkelt blot af badetøj, løse tunikaer, et par kjoler, flade sandaler og en stråhat!

Det der fylder mest er solprodukter

Det der fylder mest, eller i hvert fald tynger mest, er solcreme. For når vi skal være afsted så længe, er det vigtigt, at man har nok med.
Jeg har blandt andet disse solprodukter med i år …
… men rent faktisk er der endnu flere i årets samling – blandt andet lidt olier med høj faktor. Disse er særligt yndet af kæresten, da det for mænd godt kan blive en besværlig affære med kombinationen af behårede ben og creme. En olie er i den henseende noget nemmere at have med at gøre. 😉
Her i familien er vi også afhængige af gode aftersun-produkter. I år tager jeg to forskellige med og håber, de virker, som de nu engang skal. 
Den ene er en lidt dyrere sag med tang fra Ilse Jacobsen. Der er tale om en lækker cremet sag, jeg ville sige hører til kategorien ‘body butter’.
Den anden er en lotion og dermed en mere mande- og børnevenlig sag fra Yves Rocher til mere eller mindre ‘ingen penge’. Sidstnævnte indeholder ‘Strand-Mandstro’ eller ‘Strandtidsel’, som planten også kaldes. Den skulle efter sigende have disse fem fordele: Booster melaninet, stimulerer hudens naturlige evne til at beskytte sig mod solens skadelige stråler, beskytter mod fotoældning, beskytter hudstrukturen og stimulerer cellefornyelsen. Lyder som ret godt bud på en billig men god aftersun. Jeg glæder mig til at teste den.
I tasken har jeg også et par ‘aftersun-masker’ … for jeg ELSKER at dulle den lidt uanset hvor, hvornår og hvorhenne. I år er det et par hydragel masker (igen fra Yves Rocher), som gerne skulle berolige soltræt hud 
Følger du mig fast her på bloggen, ved du, at det ikke er sjældent, jeg smider et produkt fra Yves Rocher op. Det er ikke fordi, jeg elsker alle produkterne derfra, men jeg synes, man får latterligt meget for pengene. Og så er flere af produkterne af super høj kvalitet. 
Man får latterligt meget for pengene. Så kan man jo ikke andet end at være vild med det.

En ny duft kommer også med i tasken …

I efteråret kastede jeg mig ud i at prøve en duft – Rose Oud. Det er fortsat den vildeste duft, jeg i mit 36årlige liv har haft. Den er alt andet end frisk og sommerlig … ja, jeg faldt næsten bag over af overvældelse, betagelse og ikke mindst begejstring, da jeg prøvede den første gang. Den er sensuel, mystisk og markant men med en meget blød og feminin dybde. Den udvikler sig, som alle parfumer, med din egen duft og på mig bliver den kun bedre på.
Jeg har været vild med den lige siden men synes ikke, at den mørke duft er det helt rigtige match til mig her i sommermånederne. Derfor har jeg nu kastet mig ud i en ny. En noget mere lys og sommerlig sag – både i sin duft som i sin flakon.
Eau de Parfum – Néroli hedder den og byder på en sofistikeret sommerduft af hvide blomster og træ. Den er frisk men feminin og ryger også med i kufferten i år. Både jeg som kæresten er begejstret! 🙂

Nå, men nu skal der pakkes færdigt, så jeg løber igen.

Knus og kram og ‘Pas nu godt på hinanden’,
Anne

PS. Jeg ved ikke, hvor meget jeg får blogget de næste par uger, så følg med på Instagram, hvor jeg LOVER at holde jer opdateret via misundelsesværdige billeder fra bjerget ved solkysten 🙂

……………………………….
Indlægget indeholder ingen affiliate links og jeg bliver heller ikke økonomisk begunstiget på nogen måde. Nogle af de viste produkter i indlægget er dog modtaget til test. Det foregår på den måde, at et PR bureau har sendt mig et eller flere produkter med ønske og håb om, at jeg måske kunne blive glad for dem. 
Uanset hvad: Jeg omtaler kun produkter, jeg personligt selv kan stå inde for. 
Bloggen er fortsat en skøn og dejlig hobby – intet andet. Jeg ønsker hverken økonomi eller andet gejl involveret. Derfor siger jeg altid nej til økonomisk sponsorede indlæg og reklamer.  
“I want it to be a fair and honest place – Therefore, I’m not for sale.”

Dulletip: Vitamin booster til huden fra My Moments + et tip til en skøn hjemmelavet Bodyscrub


Hos mig duller jeg den gerne igennem, når jeg har tid og lyst. Det er heldigvis ofte tilfældet. 😉
Denne weekend har jeg haft mængder af tid, da jeg har ‘gemt’ mig herhjemme og blot tullet rundt i grimt tøj og nusset … både om lejligheden som om mig selv.
Jeg havde oprindeligt planer om mere energiske ‘aktiviteter’, men fysikken har ikke været der. Jeg befinder mig nemlig på 4. dagen med dum hævet og øm mandel, der ikke rigtig kan beslutte sig for, hvad den vil: Blive til en halsbetændelse, eller gå i sig selv! Jeg håber snart, den beslutter sig, så jeg ved, hvad jeg har med at gøre!
Heldigvis har jeg en hel del gode sager på dullemenuen, men for ikke at kløjes i det, tager vi det i små bidder.
Lad os i dag se lidt nærmere på My moments serien fra Matas, hvor jeg vælger at fremhæve 2 af produkterne fra serien.

Boosting Vitamin Gel Mask fra My Moments (Matas)

Boosting Vitamin Gel Mask er hurtigt blevet en af mine ansigtsmaske-favoritter.
Hvorfor?
  • Den er fuld af økologiske vitaminboostere som  A, B, C, E F, grøn the, mineraler og beroligende aloe vera.
  • Prisen på 129,- er yderst rimelig sammenlignet med andre lignende produkter (eksempelvis vitaminmasken fra Tromborg, som ligger omkring 290 kr.  Dermed ikke et ondt ord om Tromborg, for jeg har flere produkter derfra, som jeg elsker!)
  • Det er den bedste af vitaminmaske, jeg har prøvet. Jeg ser med det samme et resultat!
Jeg bruger masken et par gange om ugen. Enten en morgen, hvor jeg ser ekstra træt og grå ud (for ligesom at friske huden op og ‘få den ud af fjerene’), men jeg kan snildt også bruge den om aftenen som en lille hyggeligt aftenritual.

Velduftende kropsolie og opskrift på hjemmelavet bodyscrub

Et andet My Moments produkt, som jeg også er ganske begejstret for er kropsolien: Mindful Deluxe Body Oil.

Den dufter SÅ dejligt og giver mig en optimal spaoplevelse herhjemme. Olien er skøn og nærende, men trænger relativt let ind i huden – fedter derfor heller ikke som mange olier kan gøre.
Jeg bruger den naturligvis som en almindelig olie til kroppen, men jeg bruger den også i min hjemmelavede bodyscrub.
 https://online-marketing-dk.blogspot.com

Opskrift på en velduftende og nærende bodyscrub (1 portion)

1) Ca. 4 spiseskefulde af My Moments kropsolien (alt efter størrelsen af din ske)
Har du en anden olie, kan du naturligvis også prøve med den, og vil du gerne spare lidt på de lækre My Moments dråber, kan du blande den op med en billigere olie. Vær dog OBS på, at hvis du vælger en kraftigt duftende olie (som olivenolie), så vil det naturligvis påvirke duftoplevelsen. Samtidigt er oliernes konsistens meget forskellige: Nogle er meget fedtede og måske lidt for klistrede i en bodyscrub.  Men ja, prøv dig frem. 🙂
2) Ca. 2 spiseskefulde Salt eller Sukker (alt efter størrelsen af din ske)
Selv bruger jeg en lidt grovere salt end almindeligt fint salt, men ikke en så grov udgave, at min hud bliver ridset. Prøv dig lidt frem med salt eller sukker (rørsukker er også en mulighed), og find frem til den udgave, som passer dig.
3) Et twist af Akaciehonning
Jeg hælder en lille smule honning i, da honning er med til at blødgøre huden. Samtidigt er honning kendt for at være antibakteriel og antiiflammatorisk.

Mere kompliceret behøver det ikke at være. Prøv det – din hud bliver babyblød efter sådan en omgang!

Gaveidé! Den unikke og personlige gave til barnedåb


I søndags skulle jeg til barnedåb. Det var hos min eksmand og hans skønne kæreste, der sammen har en vidunderlig dreng på 4 og en lille pige på 1 år. Det var hende, der skulle døbes.
Og hvad giver man så i gave, når man gerne vil give noget personligt til en familie, man holder rigtig meget af og selv et eller andet sted er en del af.
Jeg lagde hovedet i blød og kom frem til en ret så personlig og unik gave.
Jeg bestilte et personligt børnehoroskob –  et horoskob, og dertilhørende tolkning, som beskriver barnets personlighed.
Det blev et KÆMPE hit! Så stort, at flere forældre i selskabet fluks ville bestille til deres egne børn.

Et børnehoroskob? Hvad er det?

Jeg fik et 5 siders personligt skriv om Lili, som astrologen havde lavet ud fra Lili’s fulde navn, fødselsdag, fødselstidspunkt og fødselsted. Vi er derfor ude i meget andet og meget mere end de 3 linjers ugebladspladder, vi normalt læser bagest i et ugeblad.
Anneminna (Astrologen) sendte materialet til mig på mail, og jeg printede det selv ud på lidt lækkert papir og lagde det i en fin mappe, jeg havde købt til formålet. Afslutningvis piftede jeg det hele op med et matchende kort og et flot bånd som pynt rundt om mappen.
That’s all! And this is how it looks …

Sprød. Ja, nærmest crispy! Og så er den unisex.


eg har fået en ny parfume ind af døren til test.
Der er tale om unisex-duften Citrus Ester fra det franske parfumehus ÆTHER.
Vi er ude i noget, som er ganske eksklusivt. Ja, alt lige fra emballagen, selve flakonen til duften oser af eksklusivitet!
Duften i sig selv er sofistikeret: Citrus og grape i et miks med syrlig rabarber giver en sprød og frisk duft. Ja, nærmest crispy! Den er dog slet ikke at sammenligne med ’almindelige’ citrusdufte. Jeg oplever den både gådefuld og avanceret.

Alle dufte udvikler sig forskelligt, når de kommer på. Det gør Citrus Ester også. På mig bliver den dybere i duften, men holder fortsat sin sprødhed og skarpe kant.
Sidst men ikke mindst: Den holder EKSTREMT godt. Jeg er meget imponeret over, at jeg kan tage duften på om morgenen og fortsat dufte den samme aften – uden at have påført en ny omgang undervejs.

Kort om ÆTHER

  • ÆTHER har udviklet en duftserie som pirrer nysgerrigheden med 5 forskellige sofistikerede parfumer. De senere år sket er der sket et boom af molekyledufte, og her kan vi så også tilknytte parfumerne fra ÆTHER. Alle parfumerne er baseret på molekyler, hvilket vil sige, at de ikke er lavet på naturlige ingredienser, men derimod er kemisk fremstillet. Det giver parfumerne en lidt anden dimension end de traditionelle dufte, som mange af os kender.
  • Manden bag er Nicolas Chabot.
  • ÆTHER vandt Beauty Award 2017 for årets nicheduft. 
  • Jeg studsede umiddelbart lidt over navnet ’ÆTHER’. Hvorfor bruger et fransk hus Æ i deres navn? Svaret er, at ordet ‘æther’ har oprindelse i det græske. Rent faktisk skriver Wikipedia følgende om ‘æther’: (Mythology) The personification of the “upper sky”, space and heaven.

Jeg indfører et velkomst-duftritual!

Jeg ku’ rigtig godt tænke mig teste den på flere … på både mænd og kvinder, nu duften er unisex.
Det er altid interessant at se, hvordan en duft ændrer og tilpasser sig kroppens egen odør.
Ergo, må det blive et lille velkomst-ritual for besøgende hjemme hos mig. 😉

Arobic, Line dance … eller?

På den ene side, vil jeg MEGA gerne være hende, der med et smil på læben hopper i et har løbesko og løber afsted med elegance og ynde. Men det er jeg ikke. Jeg HADER at løbe. Det er noget af det kedeligste på jorden. Jeg kommer helt til at gabe alene ved tanken om det.

På samme måde har jeg det med maskinerne i træningscentret. De får mig ikke rigtigt op i gear. Tværtimod! De står der og ser faretruende kedelige ud! Kolde, klistrede og totalt uden personlighed. Jeg har forsøgt at blive ven med dem op til flere gange – maskinerne altså, men jeg har kun formået at skabe døgnfluerelationer med dem. Kortvarige bekendtskaber, om du vi.

Så er der Yoga, som ligesom er blevet det nye “sort”. Der findes alt fra Hot Yoga, Astanga Yoga, Bikram Yoga til den mere afslappende Yin Yoga.. Jeg har forsøgt mig med yoga og flere af udgaverne op til flere gange, da jeg ved, jeg ville have godt af det – både mentalt og fysisk. Men ærlig talt, så er jeg usmidig som en gammel mand på 70 og kan slet ikke finde ud af at trække vejret på den måde, man skal, og så keder det mig oven i købet HELT vildt.

Der er naturligvis også svømmehallen! Men her er problemet, at jeg ikke rigtigt føler mig godt tilpas. Der er ganske enkelt lige lovligt meget bart hud og lige lovligt mange tissekoner omkring mig, når jeg står der i fællesbruseren… “Just saying…!” Eller endnu værre, når man står der i omklædningen ved sit (alt for lille skab), og klæder sig på eller af, så er der altid en eller anden total nøgen kvinde, der lige skal bukke sig ned ved siden af én, så man får hele ‘herligheden’ smidt op i sit åsyn. Det bliver ligesom bare for meget for mig … også selvom, jeg langt fra er en blufærdig eller kropsligt hæmmet kvinde. Jeg er faktisk ret sikker på, at folk i bygningerne omkring mig, har set mig nøgen op til flere gange. Ikke at jeg går nøgen rundt nede på gaden, men fordi jeg ofte går nøgen til og fra bruseren i lejligheden, og måske lige skal nogle ærinder på vejen (i køkkenet og lave kaffe, tørre efter påføring af creme etc.). And I don’t care!
Summasummarum: Det er ikke altid nemt for undertegnede at finde motivationen!
Jeg har derfor overvejet alt fra Linedance til Arobic … for måske det ville hjælpe på motivationen, hvis det hele fik et touch af fashion!?

Men nej! Jeg kan ikke se mig på et Line Dancing hold hos FOF eller for den sags skyld i trikot med g-streng og benvarmere! Ingen af delene ville blive en succes! #NogleGangeMåManBareSeDetIØjnene



Derfor, derfor derfor …

… har jeg kastet min lid og motivation ned i et abonnement hos Jacks Studio. Et lille og meget personligt studie, der ligger 200 meter fra, hvor jeg bor.

De tilbyder en god blanding af barretræning, dansehold og mere almindelige træningstimer. Dans og baretræning fylder en del på deres holdoversigt, da ejeren bag er både danser og koreograf, men særligt barretræningen og de almindelige træningstimer gør en stor forskel i forhold til styrke og synlige resultater. Det kan jeg tydeligt se på de kvinder (og også mænd), der har gået der længe.
Selv startede jeg ud i går med en omgang ‘dødstræning’. Det hedder timen naturligvis ikke på papiret, men vi er bestemt ude i en time, der ikke er nogen hyggestund. Tværtimod. Vi er ude i 60 minutters powertræning med vægte, spurt og planke i et væk. Pauserne kan vente, til timen er ovre!
Jeg var døden nær op til flere gange. Det var vildt hårdt! Men det var godt. Og mussikken, som røg ud af højtalerne, var KONGEGOD! Vildt, hvor meget den rigtige musik betyder.
Så nu er jeg igang. Og har endda tilmeldt mig 2 hold mere denne uge. Et funk-dansehold i morgen, og så lige en omgang dødstræning igen lørdag formiddag.
I kan tro, jeg er stolt af mig selv og nyder at kunne pudse sundhedsglorien en smule!

Selvbruner: Guide og produktanmeldelser

Nu solen ikke vil komme til os, må vi selv skabe dens effekt. Derfor står den på selvbruner-guide og dertilhørende produktanmeldelser i dag.
For med en selvbruner i hjemmet kan du forvandle de blege ben til noget, du kan leve med. Lidt sommersunde ben!
Tager du på en professionel klinik, kan du få lige netop den nuance, du måtte drømme om – alt fra lidt sommerglød til en mørkere og sydenlandsk nuance.
Nu er jeg selv ret lys, så det vil se mærkeligt ud, hvis jeg fra den ene dag til den anden sprang ud som et ‘lækkert stykke med nougat’. Jeg går derfor efter produkter, som giver en relativ naturlig farve (nej tak til ben, der er gulerodsfarvet). Det naturlige look er klart mest mig! Samtidigt magter jeg heller ikke, hvis de er for besværlige at bruge og giver uønskede striber. ‘Nemhedsfaktoren’ er derfor også ret afgørende for undertegnede.

Den hurtige guide til brug af selvbruner …




Trin 1 – eksfoliering
Jo mere fin og fri for døde hudceller din hud er, des pænere og mere jævn bliver resultatet. Så ja, eksfoliering er et must!
Brug ikke olieret scubs etc., da olien lægger sig på hudens overflade og dermed kan besværliggøre et pænt resultat. Selv har jeg blot en handske hængende ved bruseren, som jeg bruger til formålet. Billigt og godt!

Trin 2 – (måske) bodylotion
Brug af bodylotion eller ej?
Jeg har flere steder læst, at det er en god idé at smøre lidt bodylotion omkring knæ- og ankelområderne og på fødder og hænder inden påføring af selvbrunerproduktet. Andre siger, at det skal man ikke, hvis man vil have det bedste resultat.
Hermed min personlige anbefaling …
Jeg har prøvet både med og uden brug af bodylotion men hælder selv til “ja tak til bodylotion”, hvis jeg bruger en skum eller produkter, der giver meget farve.
Jeg bruger en bodylotion, som huden nemt kan optage = vi er ikke ude i en tung, fed body butter, og jeg smører den ikke over hele kroppen, men altid på fødderne, ved anklerne samt for og bag knæer og albuer. Jeg har tillige min bodylotion stående klar ved min side under påføring, da jeg med den lige at udjævne lidt, hvis det bliver nødvendigt – ikke mindst ved de besværlige steder som ankler og fødder, håndled – og ja øverst på ballen og i lysken området, hvis du kun vælger at brune benene. På den måde kan du skabe dig en “glidende” overgang. 🙂

Trin 3 – Tanning
Er du nybegynder, anbefaler jeg dig at købe et selvbrunerprodukt, som indeholder en creme, gelé eller skum med synlig farve. Farven gør, at du med det samme og dermed under selve påføringen kan se og styre, hvor du har været og IKKE været med produktet.
Jeg anbefaler dig også at bruge en påføringshandske. Brug af handske gør, at du slipper for at skulle skrubbe hænderne i 5 minutter efterfølgende – for ja, der er vel ingen der ønsker at gå rundt med mærkeligt mørke håndflader, eller negle der ser beskidte ud.

Bonus tip: Jo mere, du er påpasselig med håndklædet efter badet, jo længere holder din tan. Så dup dig tør!


Lidt selvbruner anbefalinger …


St. Moriz Instant Self Tanning Mousse (body)
En god og billig sag, du kan købe de fleste steder. Der er tale om en farvet mousse, der giver et pænt og ikke gulligt skær – med det samme. Den trænger hurtigt ind og holder ca. 4 dage.

Tinted Self Tan Lotion Medium fra Vita Liberata (body)

En økologisk selvbruner, der tilbyder en glød, som havde du slænget dig på en solstol i syden 3-5 dage. Den er ‘tinted’ og har derfor farve i selve produktet, der gør det nemt for dig at se, hvor du har været og ikke været.
Den er ret lækker! Ja, generelt at produkterne fra Vita Liberata super gode!
Ps. Tror, den har fået ny emballage. Vist nok en hvid tube nu.

Summer Revived fra Dove (body + face)
Billig og nem at bruge. Kan tilmed købes i de store supermarkeder. Jeg bruger ‘Medium to dark’ uden problemer på trods af min lyse hud. Farven bliver naturlig oh pæn. Den viste udgave er med lidt små partikler af glimmer, men du kan også finde udgaver uden. Jeg har tillige prøvet den på ansigtet, og det forløb også uden problemer.
Brugstip: Denne sag kan du bruge uden påføringshandske. Husk dog at vaske hænderne godt efterfølgende.

Tanning Spray fra Marc Inbane (body + face)
Flot ser den ud, og produktet fejler bestemt heller ikke noget. Det er både naturligt og eksklusivt. Jeg er bare ikke selv begejstret for spray udgaverne. Jeg synes, det er svært at kontrollere dem, og så skal man gøre det i bruseren, så man ikke får de små partikler ud over hele badeværelset.
Men er du til spray, er den klart at anbefale. Du kan også bruge den til hurtigt lige at give ansigtet lidt glød. Det er nemt og hurtigt med denne sag.

Sun-kissed Drops fra Lancaster (face)

Små og nemme dråber til ansigtet. Bland dem op i din dagcreme, hvis du er lys som jeg, eller gnid lidt af de gyldne dråber direkte på huden, hvis du har fået lidt kulør eller generelt bare har en mørkere farve. Jeg er virkeligt begejstret for dette produkt, da det er SUPER nemt at bruge og giver mulighed for selv af justere resultatet. 
Brugstip: Bruges uden påføringshandske. Husk dog at vaske hænderne godt efterfølgende.
Self Tanning Brozing Mineral Powder fra Vita Liberata (face)
Små og nemme dråber til ansigtet. Bland dem op i din dagcreme, hvis du er lys som jeg, eller gnid lidt af de gyldne dråber direkte på huden, hvis du har fået lidt kulør eller generelt bare har en mørkere farve. Jeg er virkeligt begejstret for dette produkt, da det er SUPER nemt at bruge og giver mulighed for selv af justere resultatet. 
Brugstip: Bruges uden påføringshandske. Husk dog at vaske hænderne godt efterfølgende.
Self Tanning Brozing Mineral Powder fra Vita Liberata (face)