lørdag den 15. september 2018

Om konstant at stimulere huden.

Jeg er og bliver en fan af ansigtsmasker. I’m truly addicted!
I øjeblikket har jeg kastet min kærlighed på engangsmasker, da de er uhyre nemme at have med at gøre.
Jeg har prøvet mange forskellige typer og mærker og vil i dag fremhæve et par af dem – nemlig masker fra spanske Iroha og fra svenske Powerlite.
Jeg har også prøvet flere af maskerne fra Mizon (Pris mellem 25-45). Disse kan bestemt også anbefales.
Søger du den ultimative luksus, skal du gå efter BIO CELL FACEWRAP – 3 in 1 “Lightning – Calming – Hydrating (5 stk. i én pakke til 475 kr.) fra Amazing Space. Den er intet mindre en fantastisk!
Men lige nu har jeg de gode sager fra Iroha og Powerlite liggende i min ”maske-boks” – klar til ukompliceret brug, lige når det passer mig. Helst min. 1 gang om ugen, hvis du spørger mig.
Jo ældre jeg bliver, des mere brug for pleje har min hud. Jeg får altid rosende ord om min hud fra min hudplejespecialist, når jeg ligger under hendes kyndige hænder – og det kommer altså heller ikke af sig selv. Jeg gør noget for det!
https://www.skiltepriser.dk
https://boligcenter-kæden.dk
http://webshop.reick.dk
https://buehojgaard.dk
Dels renser jeg den godt. Dels stimulerer jeg den med et aktivt serum (alt efter dens tilstand og dermed behov) og sidst men ikke mindst, så sørger jeg for, at den får fugt, fugt og endnu mere af det.
Min hud hører nemlig til den tørre kategori.
Det har sine fordele. Blandet andet, at jeg aldrig kommer til at kæmpe med uren hud. Kun et par enkelte gange om året (ofte efter en druktur), sniger der sig en lille dum bums forbi, men det er et særsyn.
Det har også sine ulemper. For jo mere udtørret din hud er, des flere linjer får man. Suk!
Samtidigt sikrer jeg mig, at min hud ikke ”keder sig” og bliver ”magelig”. Den skal stimuleres og holdes i gang. Derfor skifter jeg også gerne mellem serums – det samme med masker. På den måde holder jeg den i live og i gang!
Jeg har tilmed kastet mig ud i at assistere indefra: Med en god olie (Oil of Life – Beauty) og lidt urter, fulde af antioxidanter (Green People’s Age Defy+ kapsler).

Sådan får du mest ud af en engangsmaske

Fælles for engangsmasker er naturligvis, at du kun kan bruge dem 1 gang.
For at få mest muligt ud af produktet, foregår det hos mig på denne måde:
  1. Jeg pakker masken ud af folien og placerer den over ansigtet efter formen (huller til øjne, næse og mund)
  2. Det overskydende serum i folien, masserer jeg ind på hals og bryst. Der er jo ingen grund til at de fine dråber, går til spilde. ,-)
  3. Jeg lader produktet sidde 15-30 minutter
  4. Jeg fjerner masken og masserer det resterende produkt ind i huden

Meget nemmere bliver det  ikke!

Engangsmasker (Intensive tissue masks) fra IROHA

Begge masker fra IROHA koster 39 kr. stykket – blandt andet hos Helsam.dk.

IROHA – Intensive tissue mask Moisturizing – aloe vera + hyaluronsyre
Indeholder en god bombe af aktive ingredienser:
  • Aloe vera; fugtgivende, celleopbygende og anti-inflamatorisk
  • Grøn the; antioxidant og anti-age effekt, poresammentrækkende.
  • Ginseng; Anti-age og opfriskende effekt
  • Hyaluronsyre; intensiv fugt boost og udstråling.
IROHA – Intensive tissue mask Lifting – pearl + hyaluronsyre
Indeholder en god bombe af aktive ingredienser:
  • Pearl; Anti-age effekt, regenerende og lysnende.
  • Sea Water; Øger hudens elastisitet og har anti-rynke effekt.
  • Hyaluronsyre; intensiv fugt boost og udstråling.

Engangsmasker (MASQ+  bomuldsmasker) fra Powerlite

Maskerne fra Powerlite er bomuldsmasker og findes i 3 forskellige udgaver, der alle koster 99 kr. stykket (Og ja, jeg har prøvet dem alle. Igen: I’m addicted). 😉
De kan købes i shoppen hos Beautyakademiet.dk

MASQ+ Firming & Nutrition (som er vist herover):
En foryngende og opstrammende maske, som er beriget med aktive ingredienser, der giver huden fylde og elasticitet. Blandt andet:
  • Gingko biloba øger blodcirkulationen
  • Antioxidanter som vitamin C og E
  • Collagen

MASQ+ Soothing & Calming:
En beroligende og lindrende ansigtsmaske, der er perfekt til tør og sensitiv hud, eller som ekstra pleje. Denne maske indeholder blandt andet:
  • Aloe vera
  • Troldhassel
  • Vitamin B3
Soothing & Calming masken har jeg altid med i min kuffert, når jeg om sommeren drager mod sydens sol. Den er intet mindre et vidunder for huden, når den er blevet lidt “soltræt”.

MASQ+ Rejuvenating & Moisture:
En intensivt fugtighedsbevarende og blødgørende maske. God til tør, stresset eller livløs hud med tendens til fine linjer og rynker. Indeholder blandt andet:
  • Hyaluronsyre
  • Vitamin A, C og E,
  • Troldhassel

Summasummarum: Som travl kvinde med både kæreste, teenager, familie, venner, job, interesser, lyster og drømme, er det altså skønt, at man relativt nemt og bekvemt kan skabe sig en lille ansigtsbehandling derhjemme.
Love it! 🙂

Hvad gør du selv for at pleje og stimulerer huden?

Stort lørdagskram fra en lidt træt og brugt Anne, som kom til at drikke ALT for meget gin i går til sin egen afskedsreception 😉

Ingen kommentarer:

Send en kommentar