lørdag den 15. september 2018

Mit yogaeventyr – part 1 (om ømme musker, prutter og en super lækker ny taske)

Jeg er øm over det hele. Hver en lille muskel brokker sig.
Det er lidt som om de kækt råber: “Du havde nok glemt os hva’? Men så kan du lære det, ja du kan!”
Jeg kan godt forstå dem, for jeg har ikke brugt dem længe. I årevis!
Men efter en omgang styrkende og dynamisk Vinyasa yoga torsdag efteremiddag, blev de vækket fra deres latente tilstand og er nu godt brugte over den pludselige og lidt hårde opvågning.
Torsdagstræningen var dog ikke min første yogatime. Jeg startede i søndags til en omgang blid Hatha. Dvs. ikke en almindelig Hatha time men en blid én.
Hele ugen op til var jeg ret bekymret. Jeg var bekymret for:
  • om jeg ville komme til at kede mig i den 1½ times tid, træningen var afsat til.
  • om jeg ville blive det mest pinlige tilfælde “ever seen” i yogastudiet, for jeg er jo alt andet end smidig og stærk. Mere sådan slap og anspændt.
  • om jeg ville føle mig omgivet af en sekt i form af hellige yogafolk, som i ekstase sumpede ind i en åndelig tilstand langt væk fra mig.
  • om jeg overhovedet kunne finde ud af det med den vejrtrækning
  • om jeg i en eller anden mærkelig udstrækt stilling ville komme til at slippe en lille en … kæft, hvor ville det bare være pinligt!
Heldigvis gik det meget godt det hele: Jeg blev ikke suget ind i en uønsket sekt, tiden fløj afsted og prutterne holdte sig i skak.
I forhold til smidigheden har dog jeg lang vej igen. Det samme gælder vejrtræknigen. Men som man siger: Rom blev ikke bygget på 1 dag.

Om yogaudstyr og min super lækre nye taske fra Sørencen CPH

Det kribler allerede i fingrene.
Jeg har i den grad lyst til at gå amok i indkøb af yogaudstyr: Tøj, Måtte, Pude(de der pøller man bruger), tæpper etc.
Men jeg forsøger at kontrollere min shoppelyst, så jeg ikke køber noget, som jeg ikke bliver glad for. For hvilket mærke yogamåtte skal man gå efter? Hvilken type tøj, vil være rart for mig at have på? Har jeg overhovedet brug for at købe en pude/pølle, nu de ofte er tilgængelige i yogastuidet?
Ja, ingen grund til forhastede beslutninger.
Dog har jeg fået mig en ny taske, som jeg bruger til og fra træningen. Den er fra Sørensen CPH – et nyt dansk mærke.
Jeg kommer helt sikkert til at bruge den til mange forskellige formål, da den er både urban og stilfuld i sit udtryk. Materialeblandingen af canvas og læder og de lækre detaljer, der pryder den, gør den alsidig. Det kan jeg godt lide!

Selv har jeg valgt den i en duset grønlig tone, men den fås også i en sort/grå tone, som er super lækker.
Det er rent faktisk mere end “bare” en rygsæk. Du kan nemlig lave den om til en duffle bag.

Jeg er begejstret for tasken, vild med mit nye yogaeventyr og spændt på, hvordan det hele ender ud. Forhåbentlig godt, som i de fleste eventyr. 😉 
Nyd dagen, solen og hinanden. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar