I øjeblikket fylder mange i min omgangskreds 40.
Jeg iagttager derfor alle disse skønne kvinder, som er kommet til et punkt i livet, hvor de for alvor begynder at hvile i sig selv.
Samtidigt, via Musse og hendes veninder, oplever jeg en teenagers verden, som i den grad er præget af en ombygning på ”første salen”.
Det har fået mine tanker til at bevæge sig om vores rejse her i livet …
For hvor er det tankevækkende, at der går så mange år, før vi for alvor når ‘i mål’.
Man er naturligvis ikke færdig med at udvikle sig, når man runder de 40, men det er alligevel tydeligt, at noget er sket, når man rammer det skarpe hjørne. Noget godt.
Som teenager flakker man rundt mellem de barnlige følelser og ønsket om løsrivelse og selvstændighed. Det er på sin vis en vidunderlig tid – men også til tider vanskelig. Både for teenageren, som for forældrene. Man tester alt og alle … også sig selv, for på den måde at finde frem til en ny form, som er klar til det selvstændige liv, der venter.
”De er under ombygning”, sagde en anden mor til mig den anden dag.
Hun har ret. Det jeg oplever i øjeblikket hos Musse er et stort kompliceret byggeprojekt, der, som altid, indeholder komplikationer, forvirring og bøvl.
Men heldigvis når man på et eller andet tidspunkt i mål. Og når målet er nået, er teenageren forvandlet til et nyt ungt menneske, som er klar til skulle ud i livet på egen hånd. Uden navlestreng og sikkerhedsnet.
I 20erne er man på toppen af verden. Sådan husker jeg det i hvert fald selv. Man er kæk, fri og ubekymret. Livet venter forude, og man kaster sig ud i det hele med overskud, lyst og vilje. Man bruger ikke unødige kræfter på at tænke over tingene, og livet føles på mange måder dejligt ukompliceret. Også selvom man er på SU og ofte kun står tilbage med 12 kr. på kontoen den sidste dag i måneden. Og også selvom man bliver vraget af kæresten og i en periode er dybt ulykkelig. For vennerne er der og alle har tid. Tid til hinanden og til at være der, når man har behov for det. Ingen er ’satte’ med partner, børn, bil og ejendomsskatter.
Alle er frie og livet er vidunderligt.
I 30erne stifter man familie og karriere og skal koordinere både små børn og fuldtidsjob – samtidigt. Nogle kan på magisk vis overskue det hele, men de fleste tåger rundt for at leve op til de mange ambitioner – både i privatlivet som på jobbet. Vi ønsker succes og prestige i vores virke, for ellers er man ikke noget. Vi ønsker også at være sublime forældre, der glædeligt bager hjemmebagte og koldhævede speltboller og engagerer os i institutions eller skolens forældrebestyrelser.
Samtidigt drukner vi i praktik, logistik, vasketøj, gylp og sure sokker og brokker os over den manglende gnist i parforholdet.
For når vi langt om længe falder omkuld på sengen om aftenen og den anden part allerede er gået ud som et lys, drømmer vi os tilbage til de frie 20er … dér, hvor vi var frie, hvor vi drak os stive en torsdag aften og knaldede natten lang. Nu har vi ikke lyst mere … eller lysten er druknet i manglende overskud.
Heldigvis KNUS-elsker vi vores små poder, som vi tilmed (desværre) alt for ofte pakker ind i vat og bobleplast … hverken til gavn for dem eller os. Men med 2 x fuldtidsjob, har vi ikke energi til at tage konflikten og være stålfaste. Ej heller når lille Valdemar laver en hysterisk scene ved legetøjshylden i Føtex. Vi giver relativt hurtigt op og efter … alt imens vi drømmer os tilbage til de frie 20ere, hvor alt jo bare var meget nemmere.
I løbet af 30erne vokser poderne op. Samtidigt er der kommet styr på karrieren. Man har tilmed (ofte) en god portion successer i bagagen, som man nu kan nyde godt af.
http://www.aidtmoebler.dk
https://www.dahl-juul.dk
https://www.mobelgaarden.dk
https://www.t-design.nu
https://werenberg.dk
Summasummarum: Livet begynder igen at føles overskueligt, og kræfterne kommer så småt tilbage.
Parforholdet har overlevet, og hvis ikke er man ved at skabe noget nyt eller nyder den frie singletilværelse.
Uanset hvad, har vi i flere år følt os bundet af praktik og forventninger. Det skal der laves om på nu.
NU skal vi leve igen! Knalde igen. Drikke os fulde i cocktails og portvin … og te os, som var vi 20!
Og mens man står der med cocktails i hånden og giver den gas på en eller anden fancy bar inde i byen, rammer man pludseligt de 40!
Man er ligeglad med, hvad andre siger – for man hviler i sig selv. Man nyder livet, ungerne, manden (’mændene’ hvis man er single) og den indre frihedsfølelse. Man føler ikke på samme måde, at man skal leve op til alle mulige forventninger … kun sine egne. Men bekymrer sig ikke længere på samme måde. Og jo, man bliver ked af det, når livet er svært, men man tager det hele lidt mere roligt og lidt mere, som det kommer.
Det er sådan, jeg oplever det, når jeg kigger på de mange skønne 40+ kvinder i min omgangskreds.
De er skønne, sprudlende, spændende, smukke og super seje!
Jeg glæder mig til, at det bliver min tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar