onsdag den 10. januar 2018

Hvad er Reiki

Hvad er Reiki

Reiki healing er en behandlingsform.
Reiki healing: Ordet Rei betyder universel og Ki betyder livsenergi. Reiki defineres som den kraft, der virker og lever i alt skabt stof. Reiki er en over 2500 år gammel japansk healingstradition. Energien overføres ved håndspålæggelse eller ved fjernhealing. Energien hjælper din egen krop til at helbrede sig selv. Det giver en “hjælpende hånd” til  immunsystemet.
Hvad kan Reiki healing? Støtte kroppens evne til at helbrede sig selv. Give fornyet energi og kraft. Virke mod alle smerter i krop, sind, sjæl.  Virke på ubehag, søvnproblemer, fysiske og psykiske problemer, ubalancer og meget, meget andet. Kan genoprette åndelig og mental ligevægt. Renser kroppen for giftstoffer.
Er fantastisk effektiv mod stress.  Kan mindske bivirkninger fra medicin og understøtte virkningen.
Reiki healing er en af de mest blide og nænsomme behandlingsformer der findes. Reiki healing, årsagsbehandler. Er for krop, sind og sjæl!
 OBS: Tilbydes ikke til personer med pacemaker.  Erstatter ikke læge behandling og medicin.  Der gives ingen diagnose!
Effektiv mod bl.a.: Bivirkninger ved behandling og medicinering. Søvnløshed, Stress, Depression, Hovedpine, Muskelinfiltrationer, Museskader, Muskelsmerter, Ledsmerter, Blodomløb. Hjælper kroppen til at restituere hurtigere efter sygdom. Ja, det har positiv effekt på ALT hvad krop, sind eller ånd kan fejle!

Hvordan


Hvordan foregår en Reiki Healing? 

Healingen foregår i en tryg og behagelig atmosfære. Vi starter stille og roligt med en lille samtale, for at finde ud af hvad lige netop dine behov er. 
Herefter ligger du fuldt påklædt og får et tæppe over dig, så det føles trygt og rart. 
Jeg starter healingen ved at lægge mine hænder på dig forskellige steder på kroppen.
Hvis jeg bruger krystaller lægger jeg dem ovenpå tæppet, på 7 forskellige steder, for at støtte healingen på dine Chakraer. 
Det kan ske at jeg modtager budskaber, som jeg viderebringer til dig undervejs. Men ellers bestræber jeg mig på at snak foregår bagefter, hvor vi taler lidt sammen om vores oplevelse af healingen.  

Hvilke reaktioner kan du forvente?

Når Reiki Healingen går i gang, sker der en vidunderlig kanalisering af energi. Måske vil du opleve en stærk behagelig varme, på de steder reiki energien arbejder. Det er ikke nødvendigvis kun dér hvor mine hænder hviler på dig. Måske føler du dig opløftet og befinder dig på et andet plan, altså i en tilstand hvor du sover men alligevel hører hvad der foregår omkring dig. 
Din krop kan også reagere med tårer. Det er kun helt naturligt og er en del af healingen.   

Efter Reiki Healingen 

Efter Reiki Healingen, bliver du stille og roligt bevidst om din krop igen. Ofte har man slet ikke lyst til at afbryde denne vidunderlige energi, så jeg sørger for at bringe dig tilbage på en behagelig og blid måde. 
Bagefter tager vi en lille snak om hvilke virkning healingen havde på dig. 
Hvis der yderligere er budskaber der er blevet kanaliseret og du ønsker dem, vil jeg viderebringe dem til dig. 
Husk at drikke rigeligt med vand, da kroppen bruger meget væske under arbejdet med Den universelle Livsenergi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar