onsdag den 10. januar 2018

ALT hver evig eneste uge

1. Jeg laver to-do lists til ALT hver evig eneste uge. Der kan stå alt – lige fra at lægge neglelak og lave afleveringer til at færdiggøre min to-do list. Det er også meget vigtigt, at listerne er skrevet med farver, som laver en vellykket organisering – som kun jeg kan forstå – og så det ikke bliver alt for kedeligt, selvfølgelig.
2. Jeg er skrækslagen for edderkopper (læs om en episode her). Jeg får koldsved og går nærmest i chok, når jeg ser en. Bare kald mig barnlig, men jeg må absolut ikke være den eneste, der har det sådan.
3. Jeg troede oprigtigt på tandfeen i mange år indtil at jeg opdagede, at mine forældre havde tænderne i deres skab. Jeg har sidenhen hverken troet på julemanden eller påskeharen. Min fantasi og troen på overnaturlige væsner blev mildest talt ødelagt.
4. Jeg er kuldskær, hvilket gør, at jeg næsten altid går med jakken på, når jeg er væk fra hjemmet – om så jeg befinder mig udenfor eller indenfor.
5. Jeg er og bliver en hypokonder. Har jeg ondt i øret, er jeg absolut på vej til at blive døv. Der kan i hvert fald ikke være andre årsager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar