fredag den 28. juni 2019

At skabe nye, sunde vaner


Change 9 – eller C9 som den også bliver kaldt – er fantastisk. Man taber sig, får skilt sig af med de usunde vaner og får mere energi – og det hele på bare 9 overskuelige dage!! What´s not to like?
Men hvad søren gør man bagefter – jeg har personligt erfaret, at det er nødvendigt at have en plan for hvordan man vil fortsætte, for ikke at falde tilbage i de gamle vaner og ødelægge det gode resultat.
Programmet består af 30 dage med fokus på sund kost, træning og de rette kosttilskud. Hæftet som følger med indeholder oversigt over det hele – også en masse inspiration til opskrifter og et helt færdigt træningsprogram.
F.I.T. 1 kræver lidt mere vedholdenhed og selvdisciplin end C9, både fordi at det strækker sig over længere tid og så har man ikke den samme pædagogiske mulighed for at sætte krydser i en lille bog for hver gang man har gjort noget af det, man skal.
Det sidste har jeg fundet en løsning på og har selv lavet et skema, hvor jeg kan sætte krydser hver dag. Det hjælper, når man skal holde fast i noget nyt i længere tid.
Når man ser på, hvor lang tid det tager, at implementere nye vaner, så tager det noget længere end 9 dage. Den første motivation og gejst, når man skal igang med noget nyt, varer ikke ved, så den skal erstattes af det farlige lille ord selvdisciplin... At du gør det, som du har bestemt dig til – uanset om du har lyst eller ej. Kunsten er at kunne tage “det lange seje træk” – hvor du gør noget nyt til en vane. Det er også her, at man falder i nogle huller hen af vejen. Lad mig sige det helt ærligt – det er helt normalt, at man falder i og kommer til at afvige fra programmet. Hemmeligheden er, at komme op på hesten igen med det samme i stedet for at sige til sig selv at “Så kan det også være lige meget!”
Jeg er på dag 10 i forløbet lige nu og jeg glæder mig til at dele resten af min rejse med dig. Ja – jeg er også faldet i et par gange undervejs – men jeg fortsætter og ved at det er det, som vil få mig i mål i den sidste ende.
Ja – du kan købe både C9 og F.I.T. programmerne gennem mig – og jeg sørger for at give dig opbakning og support hele vejen igennem. 🙂

Ingen kommentarer:

Send en kommentar