fredag den 28. december 2018

Shop in Shop

Et shop in shop koncept bruges af en detailhandler, der vil sælge deres produkter i en anden detailhandlers butik. For eksempel bruges shop in shop i stormagasiner, der forhandler mange forskellige mærkevarer. Det er et afgrænset butiksområde i en større butik og Shop in Shop konceptet specialdesignes til at fremvise bestemte produkter bedst muligt fra et enkelt brand. Fordelen ved at bruge en Shop in Shop løsning i et for eksempel et stormagasin er, at adskille sig fra andre produkter og butikkens øvrige ”støj”, frem for at bruge stormagasinets almindelige inventar. Shop in Shop konceptet skal skabe ro omkring de produkter, det skal fremvise og samtidig tiltrække opmærksomhed fra de handlende.
Ofte er Shop in Shop konceptet en forlængelse af et brands faste inventarløsning. Det er vigtigt, at Shop in Shop konceptet forholder sig til brandets identitet og værdier for at skabe genkendelighed og relationer. For at sikre, at Shop in Shop konceptet skiller sig ud fra mængden, er der ofte tale om specialinventar ved Shop in Shop koncepter.
Shop in Shop skal være let at sætte op og tage ned igen. I mange tilfælde skal et Shop in Shop koncept installeres i løbet af en aften/nat eller weekend. Dette stiller krav til designet, da shop in shop så vidt som muligt installeres ved brug af butikkens eksisterende inventar og i mange tilfælde ikke må fastmonteres i gulv og loft.
Der skal i designet af Shop in Shop konceptet også tages højde for butikkerne krav til dimensioner; det skal passe i højde og bredde til det resterende interiør. Her er der i mange tilfælde standarder fra væg-fag at forholde sig til, hvilket betyder, at Shop in Shop konceptet sagtens kan passe ind i flere butikker. Nogle butikker stiller krav til højden på Shop in Shop ved fritstående elementer – her må højden ikke afskærme for udsynet i butikken.
Shop in Shop konceptet vedligeholdes og bruges dagligt at ansatte, der ikke er tilknyttet brandet og ikke nødvendigvis har kendskab til produkterne. Derfor skal Shop in Shop konceptet være selvforklarende, let at vedligeholde og let at bruge for både ansatte og kunder. Er der tale om elektroniske produkter, hvor kunderne skal interagere med produktet, er det for eksempel et must, at der altid er strøm til produkterne og at software samt elektronik i øvrigt altid virker.
Shop in Shop kan bestå af flere dele: Shop in Shop slat-walls/vægmoduler, Shop in Shop borde, Shop in Shop displays, Shop in Shop podier, skærme, borddisplays mv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar