fredag den 28. december 2018

Opbyg muskler og tab fedt med protein

De fleste af dem, der ønsker at tabe sig, kender til de mange problemer, der ofte kommer i forbindelse med det

De fleste af dem, der ønsker at tabe sig, kender til de mange problemer, der ofte kommer i forbindelse med det. Det kan være en hård kamp, når man synes, man gør alt, hvad man har fået af vide, man skal gøre, og der stadig ikke sker noget. Måske går vægten ned, men uden at fedtprocenten gør det, eller uden at spejlbilledet ændrer sig synderligt. Der er næsten altid lige de der fem kilo, der ikke vil smides. Det typiske problem er, at man går ud fra, at man taber sig, hvis man blot indtager færre kalorier, end man virkelig har brug for.
Altså at man spiser sådan, at man ender i et energiunderskud. I teorien vil dette tvinge kroppen til at tage den manglende energi fra fedtdepoterne, som man gerne vil have mindsket eller fjernet. Men det er ikke altid sådan, det fungerer i praksis. Kroppen er nemlig indstillet til at gøre alt for at overleve, og er den i et konstant energiunderskud, tager den det som et tegn på, at der ikke er mad nok.

For at overleve vil den tære på de depoter, kroppen har – men dette vil både være proteiner, kulhydrater og fedt, og derved vil man både tabe fedt og muskelmasse. Samtidig nedsætter kroppen forbrændingen, sådan at den skal tære mindst muligt på depoterne, og dette forværres yderligere, hvis man også mister muskler, som forbrænder kalorier, selv når man ikke bruger dem.
Man sætter altså kroppen i en sultetilstand. Når man så indser, at man ikke opnår de ønskede resultater, sker der det, at man ofte går tilbage til at spise den normale kost. Den mad, man så indtager, vil kroppen gøre alt for at lagre, hvis man nu skulle komme til at sulte igen, og derved er man i risiko for at tage alt det på igen, som man lige har mistet. Det er den effekt, som de fleste kender som yoyo-effekten, referende til, at vægten går op og ned som en yoyo.

Skift til mere proteinrig kost

For at undgå dette kan det være en god idé at overveje at prøve at tabe sig med en proteinrig kost. Som med de fleste andre måder at tabe sig på, handler det i høj grad om træningen. Her er der fokus på styrketræning, hvor man altså fokuserer på at opbygge muskel. Det er der den fordel ved, at man, jo mere muskelmasse, man har, forbrænder des flere kalorier, også når man ikke bruger kroppen.
Ved at øge sin muskelmasse sætter man altså forbrændingen i vejret, hvilket gør, at man undgår den kendte yoyo-effekt. For at undgå at den øgede forbrænding blot tærer på den muskelmasse, man har kæmpet så hårdt for at opbygge, er det vigtigt, man går efter den øgede mængde af protein i kosten. Proteiner er nemlig kendt som kroppens byggesten, og dette skyldes, at vitale dele af kroppen som muskel- og ledvæv består af proteiner. Proteiner består af aminosyrer, som kroppen skal bruge for at genopbygge sig selv samt vokse. Der findes 20 forskellige aminosyrer, som forskellige proteiner er en forskellige kombination af, hvor kroppen selv kan danne de 12.

AMINOSYRERNE

De sidste 8 kaldes essentielle aminosyrer og er nødvendige at optage gennem kosten. Når man spiser proteiner, spaltes de i maven og tarmene til aminosyrer, som kroppens celler bruger til at bygge nye proteiner. Disse aminosyrer er altså nødvendige, når man for eksempel har trænet hårdt, og det ødelagte muskelvæv skal genopbygges. Ved at indtage mange proteiner gør man således også restitutionstiden kortere, sådan at man hurtigere kan træne igen. Med en kost, der er rig på protein, får man altså et optimalt vægttab, hvor der er fokus på muskelopbygning, og hvor kroppen således er tvunget til at tære på fedtet frem for musklerne. Ved både at bygge muskel og tabe fedt, når man altså langt hurtigere frem til drømmekroppen end ved mange andre kure eller diæter. En proteinrig kost giver desuden rig mulighed for at variere maden, da der er mange forskellige og velsmagende proteinkilder i både plante- og dyreverdenen. 
De animalske proteinkilder siges at være de bedste, så hvis man ikke er vegetar eller veganer, kan man med fordel gå efter kød, æg og fisk. Dette giver mange muligheder til både frokost og aftensmad, hvor både lam, okse og gris kan give gode proteinrige afvekslinger i maden. Det er nemlig både rart for kroppen og smagsløgene, at man veksler lidt, da proteinstrukturen i forskelligt slags kød ikke er den samme. Der er dog også mange vegetabilske kilder til gode proteiner i form af bønner, ærter og broccoli, selvom det kræver lidt tilrettelæggelse at opnå nok protein i en vegetabilsk kost. Desuden findes der mange proteinrige kosttilskud i form af proteinbarer og –pulver, som kan fungere som et let mellemmåltid eller som en del af madlavningen, så man lige opnår det ekstra skud protein.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar