fredag den 28. december 2018

Klargør haven

Selvom det nu er sommer og vi rigtigt nyder at være i haven, er det en god idé at forberede vinterklargøringen af haven, så det ikke pludseligt kommer bag på en.
Allerede nu er der ting der kan gøres i haven for at det bliver nemmere til efteråret når haven skal pakkes ned.
I takt med at roserne afblomstrer, kan de visne knopper klippes af. Fliserne på terrassen og i indkørslen kan fejes en gang om ugen så der ikke ligger sand som holder belægningen fugtig og lignende småopgaver kan udføres nu.

Staudebedet

Der er nogen som klipper de visne stauder væk fra staudebedet, men det kan ikke anbefales. Hen over vinteren skal staudebedet have lov til at være med visne stauder, da alle de visne stingler, blade osv holder frosten tilbage og dermed giver bedre mulighed for at stauderne trives til foråret.
Der er derfor ikke noget arbejde her før til foråret.

Køkkenhaven

I takt med at der hives grøntsager op af jorden i køkkenhaven bør den bare jord dækkes. Meget gerne med et lag af halm og hestemøg.
Med jorddækning i køkkenhaven bliver næringsstofferne i jorden ikke udvasket af regnen.
Har du høstet tidligt, kan det også være godt at så grøntgødning i køkkenhaven i stedte for hestemøg og halm.

Terrassen og indkørslen

Når det bliver efterår vil en algebehandling med fliserens på alle fliser og belægningssten rundt om huset været et godt valg. Algerens vil både fjerne de alger der er kommet på fliserne nu, men det vil også trække ind i fliserne og modvirke fremkomsten af nye alger og mos i løbet af efterår og vinter.
Dermed vil du have en flot flisebelægning på terrassen og i indkørslen når foråret kommer igen og du vil til at nyde livet ude i haven igen.
Algebehandlingen kan ligeledes anvendes på en træterrasse, hvor det kan være endnu mere vigtigt at få behandlet træværket i løbet af efteråret, da alger på en træterrasse gør terrassen meget glat og derfor også farlig at færdes på i løbet af efterår, vinter og det tidlige forår.

Træværk

Har du et hegn vil det være fornuftigt at give det en algebehandling inden vejret bliver dårligt og efter algebehandlingen få malet træet så det er godt beskyttes mod vejr og vind i løbet af de kolde og våde måneder.
Vedligeholdelse af haven, herunder fliser, træværk osv. er billigere end at lade stå til og vente med udgifterne til at der skal udbedres i stedet for forebygges.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar