lørdag den 15. september 2018

Alle skal på ferie


Sommerferien er startet. For nogen i hvert fald …
  • For Musse, der drog afsted med sine pakkenelliker søndag eftermiddag. Glad var hun, min kære teenagetøs. Nok nærmere lykkelig. Over 3 ugers ferie med farmand og familie – og sin spritnye nuttede lillesøster.
  • For kæresten … der holder ferie fra på fredag og allerede primo næste uge hopper på et fly. Forlader mig og Danmark til fordel for sydens sol. Destinationen er Spanien, hvor vi igen i år skal feriere sammen 2½ uges tid. Samme skønne sted, som sidste år. Han tager blot (igen) i forvejen. Lucky bastard!
Når han tager imod os i lufthavnen den 18. juli, har han selvsagt allerede scoret sig en lækker sommerglød. Jeg derimod bryder kridhvid frem i ankomsthallen i Malaga, som et skandinavisk spøgelse.

Det står slemt til med den ’sommertan’. Seriøst, tjek lige hvor blege mine fødder er. Christ!
Nej, ingen ferie til mig. Ikke endnu i hvert fald.
For undertegnede står den på job, hvilket ærlig talt passer mig ganske udmærket. Jeg er nemlig slet ikke klar til det dersens ferie. Jeg har 117 ting, jeg skal nå, for at vi kan være klar med en lancering af den nye webshop i August. 117 ting er mange … så mange, at alle 117 ville forfølge mig som en mare, hvis ferien ventede lige om hjørnet. Og så er der jo ikke noget ved det. Ferie altså.
Ergo … helt fint, at der lige går 2½ uge, inden det bliver min tur.
Det betyder dog ikke, at jeg ikke glæder mig. Til stilheden, naturen, hyggestunderne, maden, vinen og udsigten. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar