Nyt Job

Da jeg endnu en gang gik nedenom og hjem med endnu en depression sidste vinter, måtte der andre boller på suppen om man så må sige. Jeg fik endelig trumfet igennem med hjælp fra lægen, at jeg måske skulle tage en pause fra mit fag, for at se om det i virkeligheden var mit arbejde der gjorde mig syg i længden. Jeg kan rigtig godt lide mit fag, ja, jeg elsker det faktisk – men hvis man intet er værd uden for arbejdstiden, og man føler at man bruger al sin energi på arbejdet, ja, så skal man nok tænke en ekstra gang over, om det er det værd – især, hvis man har familie og ikke mindst børn, der har brug for en.

Beslutningen blev taget, jeg blev fritaget for at søge job inden for mit eget fag, når jeg igen var rask. Nu skulle jeg så ud og søge en masse ufaglærte jobs, da jeg jo ikke er uddannet inden for noget andet. De jobs, som ufaglært, hænger ikke just på træerne, eller jo, det gør de faktisk, men de hænger så højt oppe, at os der ingen erfaring har inden for det pågældende fag, ikke kan nå dem. Så jeg sidder stadig her, uden et ufaglært job.

Jeg har været i et aktiveringsforløb, hvor jeg har været i 4 virksomhedspraktikker, 4 vidt forskellige steder, SUPER spændende, men ingen af praktikkerne resulterede i et job. Hen mod slutningen af min tredje praktik, begyndte tankerne igen at summe omkring det med at finde et job. Ufaglært vs. faglært. Ingen erfaring vs. mange års erfaring. Udadtil virkede løsningen åbenlys. Men hos mig var der mere bag. For hvis jeg skulle søge tilbage til mit fag, skulle der ske drastiske ændringer i min måde at arbejde på. Antallet af vagter, og en konstant reminder om at passe på mig selv. Frygten for igen at gå ned, når vi når de mørke måneder sidder dybt i mig. Så jeg tog mig en snak med mine nærmeste, hvad de synes om idéen om at vende tilbage til mit fag. Opbakningen var stor, i det omfang at jeg lovede at jeg ville passe på mig selv. Tage færre vagter, prøve at forebygge depression, evt. med en lyskilde – og ikke mindst, huske at stoppe op og mærke efter, inden det er gået helt galt. Som min kære mor sagde, “Lisa, du elsker det jo, du elsker jo at arbejde med de ældre, og du er fantastisk til det” – og hun har jo ret. Jeg elsker det!

Så en ny beslutning blev taget, jeg har valgt at søge tilbage til mit fag. Stadig som afløser, så jeg selv kan bestemme mine arbejdsdage og have muligheden for at sige nej tak til vagter. Jeg har derfor søgt ud på en masse plejecentre som afløser. Jeg har også søgt tilbage til det rehabiliteringssted jeg var på sidste år, hvor jeg blev sygemeldt fra – og de har sagt ja til at bruge mig som afløser igen. Jeg er SÅ glad for at være vendt tilbage dertil. Det er et skønt sted, med fantastiske mennesker. Jeg er på samme afdeling, og størstedelen af dem jeg arbejdede sammen med sidste år, er der endnu.

Det ser dog ikke ud til at jeg kan få lige så mange vagter som sidste år, men sidste år var det også et vikariat jeg var ansat i, nu er jeg der som løs afløser. Så status lige nu er, at jeg har fået et job, men jeg tør endnu ikke melde mig ud af ledigheden, før jeg ved om der er timer nok til at jeg kan klare mig økonomisk. Derfor søger jeg også videre, det er heldigvis det gode ved at være afløser, man kan være tilknyttet flere steder. ♥