Det er ikke kulden jeg taler om
Som så mange andre, så er vi også herhjemme blevet bidt af en gal Frost. Det er ikke kulden jeg taler om, nej, det er selvfølgelig Disney-filmen Frost. For noget tid siden, prøvede jeg en eftermiddag at sætte filmen på, for at se om det evt. var noget for Marie Sofie. Hun har ikke været så interesseret i film der har varet over 1 time, men da både hende og jeg efterhånden kan alle tegnefilmene på Disney Junior kanalen udenad, ja, så tænkte jeg at der skulle nye forstærkninger til. Så det blev Frost. Hun så med det meste af filmen, gik ind på sit værelse og legede en kort stund midt i det hele, men kom tilbage og så filmen færdig sammen med mig. Hyggeligt tænkte jeg, og så var den set. Til min store overraskelse, kom pigebarnet et par dage efter og spurgte om vi ikke skulle se “Elsa”, ja, det hedder den herhjemme. Jo, det kunne vi da godt, og så blev den sat på. Pigebarnet sad og så filmen fra start til slut. Det blev starten på en besættelse. Heldigvis er det ikke den slags besættelse af, at skulle eje alt hvad der findes fra filmen.
MEN en besættelse af selve filmen. Jeg lyver ikke når jeg siger, at vi har set den stort set dagligt siden. Og vi taler altså 14 dage-3 uger. Hun slapper fuldstændigt af når hun ser den, kommer ned i et helt andet gear, hvor hun bare sidder og koncentrerer sig om filmen, med sine bamser i favnen og en sut i munden. Marie Sofie kan filmen udenad. Hun ved hvornår de forskellige karakterer kommer i filmen, hun skraldgriner når Sven (rensdyret) slikker ud efter snefnug, og når Olaf kommer med sine sjove replikker, så som “Nej se, jeg har is i maven” fordi han er gået ind i en is-tap. Hun er helt med på at Olaf elsker en god krammer, så meget at hun selv har taget det til sig, så når hun kommer og beder om et kram, siger hun at det er fordi hun elsker en god krammer. Det seneste hun har opfanget, godt nok efter jeg nævnte det en dag, er at ham Prins Hans faktisk ikke er særlig sød – og det er hun ikke bleg for at fortælle om. Heller ikke når det bare er
Ingen kommentarer:
Send en kommentar