Der er ærlig talt ikke meget at berette om herinde, fra hverdagen

Der er ærlig talt ikke meget at berette om herinde, fra hverdagen. Den ene dag tager den anden, med ingenting og alting. Jeg skrev i indlægget før dette at jeg havde fået job – det har jeg også, og jeg har det også endnu. Virkeligheden er bare, at det ikke giver så mange vagter som jeg kunne turde at håbe på. Jeg har foden indenfor, og jeg siger ja til de vagter jeg kan, men det er stadig en ret øv fornemmelse.

I sidste uge var jeg til møde på min fagforening, noget man skal, når man er ledig. De var ikke tilfredse med min jobsøgning – jeg havde søgt alt for mange uopfordrede stillinger og ikke nok opslåede. Så der er kommet andre boller på suppen, som jeg er nødt til at tvinge mig selv til at spise, for ellers ryger støtten. Bum. Sådan er det bare. Så jeg er i fuld gang, eller, det ville jeg være, hvis der var nogle af de opslåede stillinger, der var relevante for mig. Men jeg får da snuset mig frem til et par stykker om ugen, og de bliver søgt – ved siden af, søger jeg stadig uopfordret, for det er der sandsynligheden for at jeg får et job er størst, i min situation.

I morgen skal jeg have ringet til hvad der forhåbentligt bliver mit nye uddannelsessted – når jeg får søgt ind. Jeg må hellere lige få talt med en vejleder og høre, hvor jeg står og om jeg står på den gode eller dårlige side, i forhold til at kunne starte på uddannelsen som assistent. For ja, den beslutning er taget – det blev den med 110% gjort her i eftermiddags, da jeg så, at et sted jeg tidligere har arbejdet, søgte en fast nattevagt – en assistent. Bum. Havde det været den uddannelse jeg sad med bevis på, så kunne jeg have søgt den, og muligvis være kommet tilbage til et af de bedste steder jeg nogensinde har arbejdet. Men nej, sådan skulle det ikke være – så nu er jeg nødt til at gøre noget ved det, for alvor. ♥