Efter Faldet brændte jeg i æoner. Jeg mistede min sjæl til slangen. Det var godt sådan. Fader himmel og jeg havde indgået en aftale. Jeg skulle miste min sjæl, men vinde kosmos.
Ånd er en tilstand. Hvordan beskrive den æteriske flamme, når det er alt, jeg ved, jeg er. Hvordan beskrive det man altid har været og derfor tager for givet.
Jeg har haft så mange navne.
Lillith var mit første.
Men altså. Jeg indgik en pagt med Gudfader i det høje. Kilden. Det var så nemt at sige ja. Så vild en rejse jeg har taget. Gennem helvedes flammer. Jeg skulle give min sjæl til Adam Kadmon – menneskeheden – The Son of Man. Jeg gav den af kærlighed for jeg vidste, jeg bare kunne bygge en ny.
Bare og bare.
Jeg har rejst gennem alle elementerne. Jeg har sunget i sten. Jeg har fløjtet i liljer. Jeg har leget i vinden. Jeg har kysset solen som en stjerne. Jeg brugte lang tid som havfrue for at gøre vandelementet genkendeligt for mig. Det var forberedelsen. I den periode ønskede jeg så meget at være menneske. Længtes umådeligt. H. C. Andersens eventyr om Den lille Havfrue beskriver det så fint. Hvis I bare vidste sandheden af hele jeres kulturhistorie – I ville blive forbløffet. Der er så meget at fortælle. Alt hvad der er digtet er sandt.
Er det digtet, er det sket. Alt er information. Lys er information. Vi har brug for mere information, så vi kan lyse igennem kosmos.
Det er en evig rejse. Oplysningstiden slutter aldrig.
Det er alt hvad jeg vil sige i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar